Cold Hawaii lokker digitale nomader til Vestkysten

De fænomenale bølger har længe fået surfere til at flokkes på vestkysten. I Klitmøller – hjertet i Cold Hawaii – har man skabt et miljø, der har sat tilflytningen til landsbyen i gang, og med to coworking-spaces begynder folk nu også at komme på besøg for at arbejde.

Vinden blæser altid i sådan en grad, at de få træer, der klarer sig i den salte vind, bøjer kraftigt mod øst. Vi er helt derude på vestkysten, hvor fiskeri og indre mission i årtier har haft et kraftigt tag. Men i Klitmøller er der de seneste årtier sket noget helt nyt.

Surferne kom, og fænomenet Cold Hawaii blev skabt ud fra en ide om at bruge surfing som katalysator for turisme og tilflytning. Og det har virket. Indbyggertallet er steget fra 807 til 968 siden 2010. Måske ligegyldigt i det store billede, men en enorm præstation i et kystbælte, der gennem årtier kun har set tallene gå den anden vej.

”Bolius lavede en undersøgelse, hvor de spurgte folk i København, hvor de regnede med at bo i 2030, og 20 procent regnede med at bo på landet. De fleste ser det nok ikke som et udtryk for, at de 20 procent rent faktisk flytter på landet, men det er måske et udtryk for, at folk dybest set drømmer om noget andet,” siger Rasmus Johnson.

Han er en af de helt centrale kræfter bag udviklingen af Cold Hawaii, og han har også et bud på, hvordan surfer-paradiset kan spille en rolle i drømmen om landlig idyl. De seneste par år er Klitmøller nemlig begyndt at tilbyde coworking-faciliteter, så arbejde og surftur kan kombineres. Et tiltag der taler lige ind i trenden mod et mere mobilt arbejdsliv.

High tech kræver “high touch”

To veldrevne coworkingspaces er noget af en bedrift i en by med knapt tusinde indbyggere. Det er ikke desto mindre tilfældet i Klitmøller, hvor Starfish huser syv virksomheder, og CoWork Klitmøller, der åbnede sidste år, i øjeblikket har venteliste til deres 13 faste pladser.

Samtidig har begge steder åbnet op for daglejere, og 300 gange i år er folk kommet ind fra gaden for at tilbringe en dag på CoWork Klitmøller, som Rasmus Johnsen står bag. Og han tror særligt, at det er miljøet i både byen og coworking spacet, der får folk fra storbyen til at lægge vejen forbi for at arbejde.

”Der er måske lidt et dilemma i, at når man så tager på landet og ser sig omkring, så tænker man ”hold da kæft, jeg skal tilbage til byen”. Der er ikke mange, men der er steder – og jeg vil påstå at Klitmøller er ét af dem – hvor man tænker, at man godt kunne være, om ikke andet så i en periode,” siger han.

Lejerne af stedet er en blanding af fast tilknyttede lejere, der bruger stedet i perioder, et par håndfulde der er fastansatte andetsteds men har aftale med arbejdspladsen om at fleksarbejde fra Klitmøller, så de kan være tæt på bølgerne, og folk der dropper ind, når de er på ferie i området.

Men de forskellige lejere har et ønske tilfælles: At kombinere deres højteknologiske liv med ”high touch” – som Rasmus Johnsen kalder det – i naturen ved kysten.

”Folk søger virkelig noget kontakt med alt det, der hører til at det at være menneske. Det er det, fremtidsforskeren, John Naisbitt, kalder high touch. Overfor det, findes alt den teknologi, som til tider er lige ved at blæse os bagover. Det er med at finde en form for balance mellem high tech og high touch. IT løser en masse ting, men IT tager også rigtig mange ting ud af oplevelsen ved at mødes ansigt til ansigt. Man får meget af det der ‘high touch’ hos os. Det kan være en snak om, hvad der sker i byen, og hvor de fede surfspots er. Man bliver en slags lokal. Jeg tænker, at det er en form for ”sense of belonging”, som føles ret godt,” siger han.

Digitale nomader lokkes af surf

Når man hører om digitale nomader, er det ofte noget med et billigt kontorfællesskab i Thailand. Men trenden har også fundet vej til Klitmøller. Igennem mange år er surfere, særligt fra Tyskland, taget til byen med jævne mellemrum, og nu er de begyndt at tage arbejdet med.

”To tredjedele af udlejningerne er folk, der er her for at surfe. De kan måske være afsted med påhæng på en weekendtur, hvor de så udnytter en fleksibel arbejdsplads. Men det kræver jo, at der er et miljø og en infrastruktur,” siger Rasmus Johnsen.

I sommermånederne sker det flere gange om ugen, at folk kommer ind fra gaden – blandt andet en tysk digital nomade, der rejste Europa tyndt i sin autocamper for at surfe mens han arbejdede, fortæller Rasmus Johnsen.

”Det giver også noget til os der sidder her fast, når der kommer nogen ind fra gaden. Det sker, at man finder nye samarbejder på kryds og tværs, med de folk, der kommer her,” siger han.

Coworking-spacet bliver da også mere og mere forbundet med iværksættere og virksomheder fra andre dele af landet, der kan se ideen i at tage langt ud vest på. Det har fået en tidligere besøgende til at sætte et koncept i søen, hvor firmaer kan komme på besøg i tre dage og f.eks. få udviklet deres nye hjemmeside ved hjælp af hyperlokale udviklere, grafikere og fotografer.

”Folk begynder at rejse til os, bo på gæstehuset og få lokale kræfter til at løse opgaver. Og det er jo helt efter bogen. Sådan en udviklingsproces kan tage lang tid, når du sidder i hverdagstrummerum, men hvis du tager herud, får du virkelig lavet noget i de tre dage, og kan kombinere det med oplevelser – surf, mountainbike og Vesterhavet,” siger Rasmus Johnsen.