København er, sammen med byer som Helsinki og Stockholm, kendt både nationalt og internationalt som en af de bedste byer i Norden at være iværksætter i.
København ligger i toppen nationalt med hele 7.141 nye iværksættervirksomheder stiftet i 2023 ud af et samlet antal på 34.544 i Danmark (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, 2023). Og det kan der være flere gode grunde til, fortæller Simon C. Hellstrøm-Melander, CMOCMO betyder Chief Marketing Officer og er den øverste ansvarlige for en virksomheds markedsføringsstrategier og branding. CMO’en leder marketingteamet og ar... More hos UniqKey.
“Der er nem tilgang til de forskellige arrangementer og økosystemer, og man kan med fordel tiltrække talenter. Dygtige folk har lyst til at arbejde for en. Det er en stor fordel at ligge et sted, som er nemt at komme til og attraktivt nok til, at talenter har lyst til at bo der.“
Folkene bag den succesfulde virksomhed Uniqkey har en lang historie i Københavns startup-miljø og har oplevet udviklingen indefra.
“Nu kommer både Hakan og jeg fra startup-miljøet, før Uniqkey blev stiftet, og miljøet har udviklet sig med raketfart. Der er kommet mange flere muligheder, arrangementer og små communities siden vi startede vores første selskaber for 10-15 år siden.” fortsætter Simon.
Det er ikke kun i Uniqkey, at man har lagt mærke til udviklingen i startup-miljøet i København, når det kommer til den gode mulighed, der er ved at netværke og være en aktiv del af miljøet.
“Du kan få nye perspektiver, du kan få erfaringer fra andre og du kan mødes med nogle, som har gjort det før, og som lige er et skridt længere end dig, uanset om du så er founder eller investor. Den kultur synes jeg er blevet stærkere over de sidste par år,” fortæller CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Digital Hub Denmark, Nicolaj Christensen.
Nicolaj Christensen fortæller, at de hos Digital Hub Denmark tiltrækker talenter med argumenter som flade hierarkier i virksomhederne samt gratis uddannelse og sygesikring. Derudover nævner han de glade og tilfredse medarbejdere som noget, der særligt adskiller København fra udenlandske startup-miljøer.
“Hvis man sammenligner med andre internationale hubs, f.eks. London, som har en lidt mere amerikansk tilgang til det, så er det min klare opfattelse, at der er et helt andet fokus på og forståelse for work-life-balance. Venture fonde investerer jo i de tidlige stadier på team-basis, men hvis teamet brænder sammen, så er der ikke meget forretning tilbage. Der er altså vokset en fælles forståelse omkring det henover de sidste 5 år,” fortæller Nicolaj.
Samarbejde mellem industri og startups
Selvom udviklingen af København som startup-by brager derud af, er der stadig udfordringer. Et af problemerne er startup-miljøet i Københavns manglende acceleration sammenlignet med udlandet.
“Der er mange flere penge, kapital og samarbejde mellem regeringen, industrien og startup-scenen. Jeg tror det er det, der gør, at der en helt anden acceleration de andre steder. Det er det, man ser med nogle af de hubs i USA og Israel, hvor mange store tech giganter udspringer fra. Det at man har de her innovation-hubs, som har tætte forbindelser til forskellige industrier, gør, at man kan accelerere sin virksomhed på en helt anden måde,” fortæller CMO i Uniqkey, Simon C. Hellstrøm-Melander.
Simon nævner DTU som et succesfuldt eksempel på etableringen af samarbejdet mellem startups og industri, og han ser overordnet positivt på udviklingen, trods udfordringerne.
“Man ser flere og flere forskellige hubs, communities og arrangementer. Så den udvikling, man ser i miljøet generelt, føler jeg er ekstremt positiv. Det er en god by at være i som iværksætter. Det tror jeg også, at de fleste andre iværksættervirksomheder ville sige,” fortsætter Simon.