You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Conferize

Conferize får tocifret millionbeløb

Iværksættervirksomheden Conferize har lukket en millioninvestering fra Lars Kolind og Allan Søgaard Larsen.

Eventstartuppet Conferize har fredag lukket en større millioninvestering. Virksomheden, som er det vel største sociale netværk for professionelle events og konferencer, har fået 16,2 millioner kroner af Allan Søgaard Larsen, medejer af Falck og tidligere koncernchef i samme virksomhed, og tidligere Oticon-direktør Lars Kolind.

Det skriver Børsen.

Ny bestyrelsesformand

Med investeringen indtræder Allan Søgaard Larsen også i bestyrelsen som formand. Han ser en betydelig forretningsmæssig værdiskabelse i virksomheden, som han tror vil give stor værdi hele vejen rundt om et event, udtaler han til Børsen.

Sidste sommer offentliggjorde Conferize deres planer om at blive børsnoteret på Nasdaq First North. Da håbede de på en introduktion sidst på året, og CEO Martin Ferro-Thomsen udtalte i en pressemeddelelse, at de så det som en spændende mulighed for både Conferize og investorerne at kunne finansiere væksten gennem aktiemarkedet.

Til Børsen fortæller Martin Ferro-Thomsen fredag, at planerne om en børsnotering ikke som sådan er sat på pause, men at de ikke kunne sige nej til det tilbud, som Lars Kolind kom med.

Nu skal Conferize cementeres globalt

Conferize har tidligere tilbage i 2012 fået en investering af Accelerace, i 2013 hentede de tæt på 7,5 millioner kroner i angelinvesteringer, og startuppet fik næsten fire millioner i funding af Markedsmodningsfonden.

Conferize blev etableret i 2012, og har pr. dags dato eventarrangører fra over 120 lande tilknyttet deres løsning, en digital pakkeløsning af møder, seminarer og konferencer med deltagelse af mellem 50 og 1000 personer.

Investeringen skal være med til at gøre Conferize til en virkelig global spiller med hjemsted i Danmark, skriver Børsen.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY