Insurtech, Copenhagen fintech lab, fintech

Copenhagen Fintech buldrer frem

@jakob

To nye partnerskaber, et nyt inkubationsforløb og en ildsjælepris. Det har været en begivenhedsrig uge indtil videre for både Copenhagen Fintech og CEO i fintech-fællesskabet, Thomas Krogh Jensen.

Der er forår og fintech i luften.

På forårets første dag kunne Copenhagen Fintech annoncere, at man har indgået en aftale med det globale konsulenthus PA Consulting om et sponsorat på tre år og i samme uge blev Thomas Krogh Jensen hædret af Dansk IT for sin indsats for at fremme den danske hovedstad som et globat finansielt centrum.

I går blev endnu en aftale om sponsorat med Industriens Pension indgået og i dag lancerer den hurtigtvoksende fintech-organisation deres eget inkubationsprogram.

CPH fintech incubation program

Copenhagen Fintech Lab søsætter et tremåneders inkubationsprogram, der primært henvender sig til early stage fintech-startups. Inkubationsprogrammet skal være en affyringsrampe for tech-entreprenører, der vil ramme det nordiske fintech økosystem.

I løbet af de tre måneder får virksomhederne en gratis kontorplads i Copenhagen Fintech Lab, hvor de kommer til at sparre med virksomhedspartnere og sponsorer. De får ugentlige coaching session samt adgang til resten af de ressourcer, der er tilgængelige i lab’et.

Den 1. april indleder tre startups inkubationsprogrammet og afslutter det med et pitch foran venturekapitalister og sponsorer. De interesserede kan ansøge her.

Ildsjælepris til Thomas Krogh Jensen

Som man formentlig har bemærket, så går det stærkt i Copenhagen Fintech. En stor del af den hastige udvikling tilfalder CEO, Thomas Krogh Jensen. Og for den indsasts har han netop modtaget Dansk ITs ildsjældpris for hans arbejde med at fremme den finansielle teknologi.

Prisen gives til en person, “der spiller en særlig anerkendelsesværdig rolle i at sætte digitaliseringen og dens teknologier på dagsordenen i Danmark”.

Konkret får Thomas Krogh Jensen prisen for det store arbejde, han har lagt i organisationen.

“Med Copenhagen Fintech er der for alvor sat fokus på koblingen mellem it, den finansielle sektor og Danmarks evner til at udvikle nye, innovative løsninger til gavn for både forbrugere, virksomheder og arbejdspladser i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Thomas med utrættelig energi har rejst rundt i verden og fået skabt partnerskaber og muligheder for Fintech start-ups i Danmark,” skriver Dansk IT i deres pressemeddelse.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY