Købstædernes Forsikring bliver nu en del af Copenhagen Fintech. Det skal især styrke den danske fintechhubs fokus på insurtech.
Hos Copenhagen Fintech Lab i København sidder nogle virksomheder, der ikke disrupter bankerne, men nærmere rykker ved opfattelsen af, hvordan forsikring ser ud. Insurtech er et område i vækst, og nu vil Copenhagn Fintech styrke området ved blandt andet at indgå partnerskab med Købstædernes Forsikring.
”Vi vil gerne sætte mere fokus på insurtech i Copenhagen Fintech. Vi kan se, at der i udlandet bliver investeret massivt i startups inden for det her område, og vi vil gerne sørge for også at styrke den udvikling i Danmark. Derfor er vi rigtig glade for at få en partner, som vil være med til at drive den dagsorden sammen med os,” siger Thomas Krogh Jensen.
En ældgammel branche, der trænger til fornyelse
Forsikringsbrancen har nemlig ikke innoveret meget de sidste 100 år, og det kan insurtech være med til at lave om på. Og interessen er der, iførge PwC er investeringerne kun gået én vej siden 2010 – op.
Læs også: Forsikringsfintech er en gylden mulighed for innovation
Hos Købstædernes Forsikring ser de heller ikke nye forsikrings-startups som goBundl og Gigga som udelukkende slem konkurrence. Det sikrer dem derimod en unik indsigt i, hvad der sker på den danske insurtech-scene. Et indblik, som i sidste ende vil komme kunderne til gode, siger CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i Købstædernes Forsikring, Anders Hestbech.
”Digitalisering står højt på vores agenda. Vi tror på, at udviklingen kommer til at gå rigtigt hurtigt inden for insurtech. Derfor har vi nu valgt at indgå i en ramme, hvor vi både kan lade os udfordre – og samtidigt kan arbejde med udviklingen i en struktureret form. Det er vigtigt at kunne skelne blandt de mange ideer, hvoraf nogle er uholdbare mens andre er forretningsmæssigt bæredygtige og derfor interessante,” siger han.
Læs også: Københavnsk fintech får tre nye, store sponsorer
Købstædernes Forsikring bliver den ottende partner, og den første fra den gamle forsikringsverden, i Copenhagen Fintech. Tidligere på året indgik fintech-hubben dog samarbejde med Tia Technology, som udvikler ny teknologi på forsikringsområdet.