Insurtech

Copenhagen Fintech fejrer 1 år som vækstmaskine for dansk fintech

På et år er Copenhagen Fintech Lab blevet lidt af en magtfaktor i dansk fintech: 47 startups er flyttet ind, halvdelen har fået en investering og 4 ud af 5 har ansat nye medarbejdere.

På et år er Copenhagen Fintech Lab blevet lidt af en magtfaktor i dansk fintech: 47 startups er flyttet ind, halvdelen har fået en investering og 4 ud af 5 har ansat nye medarbejdere.

Da Copenhagen Fintech Lab slog dørene op til sine 1000 kvadratmeter for et år siden, var der plads til 100 fintech-iværksættere fordelt på 30 virksomheder. Ti spirende startups flyttede straks ind, men siden har de måttet udvide for at få plads til de 150 fintech-iværksættere der i dag sidder fordelt på labbets 45 virksomheder.

Thomas Krogh Jensen, CEO i Copenhagen Fintech.
Thomas Krogh Jensen CEO i Copenhagen Fintech

Der har med andre ord været fart på, og på sin et års fødselsdag er Copenhagen Fintech godt på vej med sin mission om at udvikle fintech-økosystemet og positionere Danmark som en global spiller i Fintech Industrien.

“Fintech er i gang med at forme finansielle services  på en global skala, og Danmark gør sig rigtigt godt gældende – især størrelsen taget i betragtning. Vi kan se, at mange af virksomhederne i Labbet vokser hurtigt og får bedre og bedre fat i både Danmark og udenfor landets grænser,” siger Thomas Krogh Jensen, CEO for Copenhagen Fintech.

Startups: – Labbet har været afgørende

En af de startups, som er i gang med skalere og har fået traction både herhjemme og internationalt, er Cardlay.

“Som et en af de hurtigst voksende fintech-virksomheder i Danmark, har vi fået store fordele ud af fleksibiliteten, muligheden for at vokse og det inspirerende miljø i Fintech Labbet. De mange netværk-events har givet os en gylden mulighed for at etablere nye forretningssamarbejder,” siger Jørgen Christian Juul, CEO i Cardlay.

Læs også: Copenhagen FinTech annoncerer nyt samarbejde

Et andet hurtigtvoksende fintech-startup er Lendme, og de tilskriver ligeledes en del af succesen Copenhagen Fintech.

“At have muligheden for at bruge Copenhagen Fintechs reach og netværk har været afgørende for, at Lendme har fået adgang til de finansielle institutioner som vi ønsker at samarbejde med. Og at være Lab-indbygger har endda betydet, at samarbejdspartnerne ind imellem er kommet til os. Det har hjulpet os med at fokusere på at skabe Danmarks første online lånemægler, og det har forkortet “time to market” markant,” siger Carl Frederik Murmann, CEO i Lendme.

Vil skabe den næste fintech-raket

Men det er ikke bare danske startups, som har slået sig ned i Copenhagen Fintech Lab. Internationale virksomheder som Deon Digital (Schweiz), Bitcoin Suisse (Schweiz) og Iaib (Sverige) er også flyttet ind i labbet.

Copenhagen Fintech overvejer i øjeblikket at udvide lokalerne yderligere for at følge med til efterspørgslen.

“Vi kan se at vores koncept fungerer, og at fællesskabet vokser hurtigt både inden i og underfor labbet. Det er præcis derfor vi er. For at skabe vækst, nye job og forhåbentlig den næste Tradeshift, SimCorp eller lignende,” siger Thomas Krogh Jensen, CEO i Copenhagen Fintech.

Copenhagen Fintechs første år i tal:

Startups i Fintech Labet: 47

Kopper kaffe drukket: 19.416

Antal møder afholdt: 2.557

Forskellige nationaliteter: 17

Startups som har modtaget funding: 52 procent.

Startups som har ansat medarbejdere: 79 procent.

Startups som samarbejder inde i labbet: 38 procent.

Startups som samarbejder med banker: 48 procent.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY