Sponseret af:
Endnu et år er gået siden sidste udgave af Copenhagen Fintech Magazine, og det har været endnu et fantastisk år for dansk fintech.
Antallet af virksomheder bliver ved med at vokse, og det samme gælder virksomhedernes skala: Sidste år passerede den danske fintech-scene 3000 jobs.
Mens fintech-sektoren vokser som en helhed, gælder det også de enkelte virksomheder. Nogle er vokset fra rebelske udfordrere til unge voksne. Her møder de nye udfordringer. Det kan være stramme reguleringer, når man skal have nye licenser fra Finanstilsynet eller intern administration og lange kommunikationsveje, når man ansætter flere medarbejdere – men det hører alt sammen med til at blive voksen.
Samtidig lover fintech bedre og bredere indflydelse på samfundet – og at levere på FN’s bæredygtighedsmål. Hver femte af de 250 danske fintech-virksomheder arbejder allerede med impact og bæredygtighedsmålene på mange, mange forskellige måder.
I årets fintech-magasin kan du blive klogere på hele udviklingen i Danmark og Norden.
God læselyst!