You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Creative Business Cup

Creative Business Cup turnerer landet rundt med workshops

@Redaktionen

Inden den store, årlige finale i Creative Business Cup til november er der mulighed for at fordybe sig forskellige arrangementer landet over. Blandt andet gratis workshops fra København til Aalborg. 

Creative Business Cup er et globalt initiativ for iværksætteri og innovation. Hvert år afholdes der konkurrencer for startups verden over med finaler i efteråret, men op til den store finale er der arrangementer og udfordringer. I år kan nye virksomheder – og de mere etablerede af slagsen – deltage i workshops landet over.

De forskellige workshops byder på oplæg om forretningsudvikling, funding, internationalisering og networking, og henvender sig til både nye startups og mere etablerede virksomheder i hele landet – specielt workshoppen i Aalborg og København henvender sig til sidst nævnte.

Følgende byer har Creative Business Workshops:

Aalborg 16. maj
Hvad: Her kan du møde filmskaber Mads Jeppsen, vækstkonsulent og stifter af Penneo Jakob Nørgaard og Christoffer Jakobsen fra Lean Business Denmark, der fortæller om, hvordan man gør sin forretning helt skarp.
Hvor: Deloitte, Aalborg

Aarhus 17. maj
Hvad: Bliv inspireret af medstifter af Canvas Planner, Jane Houlind Ulsøe, Katja Meyer og Jørn B. Andersen fra Culture Workspace, som vil gøre publikum klogere på forretningsudvikling og internationalisering.
Hvor: Deloitte, Aarhus

København 18. maj
Hvad: På denne workshop får du inspiration fra lokale startups, der deler ud af deres erfaringer. Der vil være oplæg fra spændende iværksættere og mulighed for at udvide dit netværk i det københavnske startupmiljø.
Hvor: Founders House, Islands Brygge

Vejle 30. maj
Hvad: Her får du mulighed for at spidse din idé til og komme tættere på at føre den ud i livet, øge din forretningsforståelse og udvide dit professionelle netværk. Mød blandt andre Maja Bøgh Vindbjerg fra NUR Design, som i 2017 blev kåret til årets iværksætter af det lokale erhvervsliv.
Hvor: Spinderihallerne, Vejle

Odense 31. maj
Hvad: Lad dig inspirere af historier fra det lokale startup Instafilm, møde lokale aktører fra erhvervslivet og få fingrene ned i Lean Business’ værktøjskasse. Her kommer nemlig Christoffer Jakobsen fra Lean Business og fortæller om, hvordan du skærper din forretningsmodel. Mød også Søren Stenderup, direktør og medstifter af Crowdinvest, som fortæller om forretningsudvikling, funding og forretningsidéer.
Hvor: Coworking Plus, Odense Havn

Roskilde 8. juni
Hvad: I samarbejde med Deloitte, Musicon, Vækstfabrikken Roskilde og CrowdInvest har Creative Business Cup arrangeret en eftermiddag med oplæg og sparring fra blandt andre Søren Stenderup fra CrowdInvest, lokale startups og det lokale erhvervsliv.
Hvor: Laboratoriet, Roskilde

UGENS STARTUP: