You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Custimy genopstår: ”Der er noget, som er for godt til at smide ud med badevandet”

Aleksander Due-Rasmussen og Nicki Due-Rasmussen har købt softwaren ud af Custimy-konkursboet.

Efter en pludselig konkurs og efterfølgende svindelanklager genopstår løsningen fra startuppet Custimy nu med nye ejere ved roret. Men produktet bliver smallere og armbevægelserne mindre, siger den nye ejer.

Efter en pludselig konkurs og efterfølgende svindelanklager genopstår løsningen fra startuppet Custimy nu med nye ejere ved roret. Men produktet bliver smallere og armbevægelserne mindre, siger den nye ejer.

Han kendte til løsningen fra den fremadstormende startup Custimy. Som managing director for bureauet Black Lemon, der hjælper webshops med at vokse, havde han kunder, der brugte deres software. Men det lå ikke i kortene, at Nicki Due-Rasmussen skulle blive primus motor på Custimys genfødsel, efter at startuppet sidste år gik konkurs.

Læs også: Custimy-konkursen: “Der blev brugt en masse penge, men der kom aldrig den vækst ud af det, som pengene tilskrev”

”Jeg har fulgt virksomheden fra sidelinjen, og jeg synes, der er blevet lavet både gode ting og dårlige ting i Custimy. Og der er ingen tvivl om, at der var stor armbevægelser – som i også har dækket,” siger Nicki Due-Rasmussen, og fortsætter:

“Da de gik konkurs blev jeg kontaktet af Rasmus (Rasmus Bruus Larsen, ejer af Make Influence og CEO for Custimy i de sidste måneder inden konkursen red.), som havde købt assets ud af konkursboet. Han ville høre, om det var noget, jeg havde lyst til at blive lidt klogere på, så vi jammede lidt om, hvad der skulle ske med Custimy nu.”

Enden på snakken blev, at Nicki Due-Rasmussen købte størstedelen af det nye Custimy-selskab, som nu er genopstået – i en væsentligt mindre ambitiøs model.

For godt til at lade dø

I den meget offentlige konkurssag om Custimy, er det svært ikke at blive revet med af den voldsomme afslutning og de efterfølgende svindelanklager. Selvom Nicki Due-Rasmussen forstår interessen, er han selvsagt mere interesseret i at snakke om fremtiden.

”Konkursdelen interesserer mig ikke så meget. Jeg kan jo godt forstå, hvis der sidder nogle sure kreditorer og investorer rundt omkring. Men den del har ikke noget med os at gøre. Vi har jo bare købt aktiverne ind i et nyt selskab, og vi vil gerne starte på en frisk med produktet i fokus,” siger Nicki Due-Rasmussen.

For selvom Custimy endte i konkurs, var der en kerne i produktet, som var rigtig god, fortæller han.

”Der er noget, som er for godt til at smide ud med badevandet. Jeg kan virkelig se mange gode ting i produktet. Og jeg tror, at ved at specialisere det lidt mere, kan vi virkelig skabe noget værdi,” siger Nicki Due-Rasmussen

I praksis betyder det blandt andet, at Custimy nu kun integrerer med webshop-platformen Shopify.

“Fokus er stadig at arbejde med kundedata, visualisere dem og gøre dem actionable, så de indsigter webshopejerne får, er nemme at reagere på. Og det er nemmere at lave det produkt til én platform i stedet for at integrere til 20 forskellige. Så vi vil sådan set det samme: Være stærke på data visualisering og actions på dataen. Vi gør det bare mere snævert,” siger Nicki Due-Rasmussen.

Skal ikke være en unicorn længere

Hvor den første udgave af Custimy var et stort opslået startup med fuld fart på ekspansionddrømmene, er den nye udgave anderledes skåret ind til benet. Lige nu er der ingen faste ansatte. Til gengæld er de første betalende kunder ombord.

”Vi skal have en lidt mere ædruelig tilgang til det. Lige nu tjener Custimy penge: Vi har egne projekter på, og venner af huset er kommet på løsningen og er glade for det. Så vi tjener penge, som vi kan bruge til at udvikle. Vi vil gerne bygge videre på det gode fundament, der er lagt, og potentialet er stort – men der er ingen ambition om at blive unicorn,” siger Nicki Due-Rasmussen.

Skal det så fortsætte med at hedde Custimy?

“Der er fordele og ulemper ved at vælge det navn. Der er noget brand equity i Custimy-navnet – der er smidt mange penge efter det i marketing. Og der var faktisk et super fedt produkt, så tidligere kunder ringer til os nu, fordi de har manglet det. Men der er også en erhvervsmedieverden, som har læst historierne om, hvordan der ikke var styr på tingene,” siger Nicki Due-Rasmussen.

Indtil videre holder de fast i navnet – og løsningen er nu klar til at onboarde Shopify-webshops.

UGENS STARTUP: