Kæmpe nationale-, musik- og finanskolosser rører på sig i dagens techbrief – nå ja – så vil Spotify stå for musikken i mellemøsten og så skal et pilotprojekt undersøge teknologiens potentiale til at redde liv på danske hospitaler.
Finanskæmper bag ny, dansk fintech-accelerator
Copenhagen Fintech og Industriens Fond har rejst flere millioner til at skabe Copenhagen Fintech Accelerator sammen med Danske Bank og Nykredit.
Nykredit og Danske Bank vil være en del af den innovation, som udspringer fra fintech-iværksættere og -startup. Derfor er de med som virksomhedspartnere, når Copenhagen Cintech, Industrien Fond og Accelerace starter deres ”Copenhagen Fintech Accelerator”. Det skriver Berlingske.
Morten Møller Madsen, Executive Vice President i Nykredit med ansvar for digital udvikling, til Berlingske:
”Her prøver vi at række mere globalt ud for at forsøge at finde løsninger på nogle af de problemer, vi går og arbejder med. Det giver os nogle andre og måske bedre syn på mulige løsninger. Det giver innovation ind i organisationen fra kompetencer, som vi måske ikke selv har.”
Kampen om bankkundernes gunst er de seneste år blevet intensiveret med indtog fra tech-giganter såsom Apple, Google, Alibaba og Samsung, og det har fået de danske pengeinstitutter til at satse større på nye, teknologiske løsninger.
Tyskland vil investere 3 milliarder euro i kunstig intelligens
Den tyske regering har øremærket det store millardbeløb til forskning og udvikling af kunstig intelligens for at lukke hullet op til USA og Asiens indsatser indenfor området.
Pengene skal bruges fra nu og frem til 2025 slås det fast i et endnu uudgivet notat. Vores nabo mod syd frygter at digitale teknologier – og særligt AI – kan komme til at true Tysklands eksportdarling, produktionsindustrien. Det skriver Reuters.
Tyskland som nation er notorisk kendte for forkærligheden til privatlivets ukrænkelighed. Derfor fremgår det i notatet , at de konsekvenser, som kunstig intelligens kan have for social politiske emner og arbejdsmarkedet, skal fokuseres særligt på.
“Vi vil fremhæve kunstig intelligens anvendelsesmuligheder indenfor forretningsverden,” står det i notatet ifølge Reuters. “(Men…) en teknologi med så vidt rækkende konsekvenser som kunstig intelligens… (Skal) eksistere indenfor en ramme, der beskytter fundamentale sociale værdier og individets rettigheder.”
Spotify vil være Afrika og Mellemøstens mustiktjeneste
Den populære svenske musiktjeneste lancerede officielt i Mellemøsten og Nordafrika igår.
Virksomheden udtalte, at servicen bliver tilgængelig i 13 arabiske markeder, som Saudi Arabien, de forenede Arabiske Emirater, Egypten og Marokko, men ikke i Libyen, Irak, Syrien eller Yemen. Det skriver Reuters.
Claudius Boller kommer til at stå for indsatsen i MENA. Han udtaler til Reuters, at de udvalgte destination skal vækste Spotifys popularitet blandt den yngre generation i regionen.
Isralere har kunne tune ind på den digitale musiktjeneste sinde marts, og nu får befolkningen på den anden side af murene også adgang til den luftbårne lyd, da Palæstina er et af de nye markeder. Spotify lancerede samtidig en Arabisk Hub, der er en samling af playlister med arabisk musik.
Nyt projekt skal revolutionere overvågningen af risiko-patienter
Et samarbejde mellem DTU og læger på Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital vil revolutionere overvågningen af indlagte patienter med særlig risiko, så antallet af komplikationer og dødsfald kan mindskes.
Ved hjælp af ny teknologi, der med trådløse sensorer konstant kan overvåge patienterne blodtryk, ilkmætning, hjerterytme og åndedræt, skal et nyt projekt sørge for, at færre risiko-patienter får komplikationer eller dør under indlæggelse.
Bag projektet står forskere fra DTU og læger fra Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederikberg Hospital, og målet er de 150.000 paltienter der årligt får udført større operationer samt 50.000 patienter med svære lungesygdomme.
Eske K. Aasvang, Overlæge for anæstesiafdelingens forskningsenhed på Rigshospitalets Abdominalcenter:
”I Danmark og andre lande har man gennem flere år indført systematisk overvågning af patienter, der bygger på målinger af blodtryk, iltmætning osv. 2-3 gange i døgnet. Det kræver store personalemæssige ressourcer, og har ikke medført færre komplikationer eller dødsfald. Det skal vores nye system rette op på.”
Den store mængde data som sensorerne indsamler skal aflæses og fortolkes med kunstig intelligens. På den måde skal overvågningssystemet lære at vurdere, om der er tale om afvigelser, der kan udvikle sig til komplikationer.