Vi håber, at Mensa læser med i dagens techbrief, der fokuserer på, hvor langt tankens kraft rækker.
Hjernerne bag Corti, Labster og Lys Technologies er i europæisk og innovativ topklasse, Brickshare lander kloge penge, Frankrig har brugt den øverste etage – nu vil nationen beskatte amerikanske techgiganter, og så sprænger Kinas kunstigt intelligente overvågningsmaskine IQ-skalaen.
Fem danskere indtager liste over Europas mest innovative
Hjernerne bag Corti, Labster, LYS technologies sidder i tre af de fem danskere, der bliver fremhævet som en del af Europas 35 mest innovative under 35 år.
MIT Technology Review har netop offentliggjort deres liste over de 35 mest innovative pionerer under 35 år. Et dansk islæt præger dette års liste, da en syvendedel af den er danske iværksættere eller forskere.
Andreas Cleve står bag det danske startup, Corti, der benytter kunstig intelligens til at diagnosticere hjerteslag ved at lytte til patienters nødopkald. Det gør de ved at lytte efter ledetråde, der afslører specifikke symptomer på hjerteslag, når mennesker ringer til 112.
Mads Bonde har bygget et virtuelt laboratorium, der benytter interaktive simuleringer for at forbedre STEM-studerendes læring med op mod 76 procent. Der er stor mangel på STEM-studerende nu – og i fremtiden – derfor er Labsters arbejde særligt vigtigt.
Christina Friis Blach Petersen sætter fokus på vigtigheden af lys for vores helbred med hendes virksomhed, LYS Technologies. Flere og flere får øjnene op for motion og kost, men det er et fåtal der ved at det daglige lysindtag er lige så vigtigt. Det vil Christina ændre.
Henrik Hagemann har skabt et vandbehandlingssystem til erhverv, der fanger 10 gange så mange forurenende elementer i forhold til markedets bedste system. Hans startup, CustoMem, forbedrer ikke alene effektiviteten, det gør det også på en mere bæredygtig måde.
Alexander Sparre-Ullrich, biolog, har opdaget et naturligt molekule, der kan blive til en behandling af fedmeepidemien. Den unge dansker har fundet et naturligt forekommende stof, der kan skabe vægttab og afhjælpe metabolske lidelser.
Brickshare får tre tunge profiler som investorer
Investeringsplatformen Brickshare, der gør det nemt at investere i mursten, har netop fået en millioninvestering fra tre profiler, der nu indtræder i startupets bestyrelse.
Brickshare har netop fået tre tunge profiler med i bestyrelsen: Peter Michael Oxholm Zigler (medstifter af Autobutler), Troels Bülow-Olsen (tidligere direktør i Totalkredit) og Johan Lorenzen (tidligere direktør i Holvi). Det skriver Børsen.
De tre nye bestyrelsesmedlemmer skyder samtidig et mindre millionbeløb i fintech-startuppet, som senest fik en investering på 10 millioner kroner fra SEED Capital og PreSeed Ventures i starten af året.
“Vi har samlet en række profiler til bestyrelsen, som alle har en solid erfaring med i bagagen og selv har været med til at starte noget nyt op, udvikle virksomheder og opdyrke nye markeder. Desuden komplementerer de hinanden rigtig godt med hver deres forskellige kompetencer inden for produkt, marketing, fintech og compliance,” siger Junaid Ahmad, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og stifter af Brickshare, til Børsen.
Frankrig vil have skat på Google og Facebook – Danmark og Sverige vil ikke
EU drøfter en digital serviceskat for it-giganter som Google og Facebook. Frankrig er de helt store tilhængere, mens de nordiske lande sætter i øjeblikket en stopper for EU-forslaget.
Tech-giganterne Google og Facebook tjener enormt mange penge på det europæiske marked, men efterlader kun lidt til statskasserne i de lande, de opererer i. Det forsøger EU-kommissionen at lave om på med en digital serviceskat på tre procent af omsætningen.
Bruno Le Maire, finansminister i Frankrig, ifølge Børsen:
”Vi vil have vedtaget direktivet om en digital skat inden udgangen af 2018. Det er en rød linje for den franske regering.”
Danmark og Sverige er imod forslaget om en særlig tech-skat. Både fordi man frygter en modreaktion fra USA, men også fordi en sådan skatteregel rent praktisk er svær at skrue sammen.
”Det kommer ind som en hund i et spil kegler, i forhold til hvordan vi beskatter i Danmark. Vi er ikke modstandere af, at der kommer beskatning på tech-selskaber. Det er jeg varm tilhænger af, at der kommer, men vi skal have en beskatning, hvor vi er klar over rækkevidden, og hvad er muligheden for at håndhæve den,” siger finansminister Kristian Jensen (V) ifølge DR.
Ifølge forslaget fra EU-kommissionen skal skatten kun ramme giganterne der tjener mere end 750 millioner euro på verdensplan – heraf mindst 50 millioner i EU.
”Det er et spørgsmål om ret og rimelighed. I dag betaler digitale virksomheder omkring ni procent i skat i gennemsnit, hvor andre i gennemsnit betaler omkring 23 procent. Der er altså en over 100 procent forskel i effektiv beskatning, og det er ikke rimeligt, fordi selskaberne konkurrerer om kapital, medarbejdere og en lang række andre ting”, siger Margrethe Vestager i DR-programmet ”Følg Pengene” på P1.
Kina kunstigt intelligente overvågningsmaskine kan nu genkende din gangart
Orson Welles må rotere i graven, når man tænker på de mere end 170 millioner CCTV-kameraer i Kina. Men en ny teknologisk landevinding får formentlig forfatterens jordiske rester til at centrifugere. Kina kan nu identificere landets borgere baseret på deres gangart.
Politiet i Beijing og Shanghai bruger gangartsteknologien til at identificere individer, når deres ansigt ikke er vendt mod kameraet ifølge en rapport fra AP.
Det kinesiske AI startup Watrix har udviklet teknologien. CEO Huang Yongzhen fortæller at systemet kan genkende gangarter på afstande op mod 50 meter. Teknologien udfylder derfor en mangel ved ansigtgenkendelse.
“Folk behøver ikke at samarbejde, vi er i stand til at identificere dem uden,” siger Huang til AP. “Man kan ikke snyde ganganalyse ved at halte, gå med spredte fødder eller gå sammenbøjet, fordi vi analyserer alle kroppens lemmer.”
For en måneds tid siden afslørede Watrix at de havde rejst en runde på 14,5 millioner dollars for yderligere at accelerere deres salgs- og udviklingsindsatser på gangartsgenkendelsen.