eSport er ved at blive mainstream her i landet og har fanget mediernes opmærksomhed. Danske eSports-udøvere gør sig gældende i den absolutte verdenstop, og en række store investeringer har i de seneste måneder sat ekstra fokus på området. Men dette er kun den foreløbige kulmination på et fænomen, som længe har luret under overfladen.

Fra lokale haller til store stadions. Fra symbolske pengebeløb til millionsummer. Fra hobby til fast arbejde. Ja, eSport er blevet stort. Hvor man tidligere selv måtte organisere sig og betale for deltagelse og transport i diverse turneringer, står store organisationer nu i kø for at repræsentere de bedste spillere i de mest lukrative spiltitler.

“eSport har forandret sig næste ubeskriveligt i den tid, jeg har arbejdet i branchen. I min tid er vi gået fra at spille om æren, til at spille om millioner af kroner. Vitterligt fra en omsætning på nul kroner i hele branchen, til en omsætning på 3,5 milliarder kroner i 2016,” siger Kim Rom, der har arbejdet i det danske gamermiljø i mere end 15 år for blandt andre SteelSeries.

Selvom eSport først nu slår igennem i de danske mainstream-medier, er eSport slet ikke noget nyt fænomen her i landet. Danmark er således det land, der har flest professionelle eSports-udøvere per indbygger og har desuden en lang tradition i spil som Counter-Strike, Dota og FIFA.

Nordisk gamerkultur

Den danske gamer-kultur har længe ulmet uden for offentlighedens søgelys. På den internationale scene har Danmark, og resten af Norden, længe været særdeles velrepræsenteret. Her har Danmark dog ofte stået i skyggen af vores svenske naboer – både på resultater og national opmærksomhed. Baggrunden bag den nordiske succes kan ifølge Kim Rom spores langt tid tilbage.

“Min personlige teori er faktisk, at vi i Norden var heldige, at Nintendo startede senere i Europa end de gjorde i USA. I Europa var personlige computere som Commodore 64 og Amiga derfor langt mere populære. Samtidig var vi i Danmark og Sverige heldige med at bredbånd tilbage i 2000-2001 blev hurtigt og billigt, hvilket forbedrede forholdene for gamere,” siger Kim Rom, der blandt andet har sået bag det tidligere gaming-community Xplayn.com.

Det er forhold som disse, som har været med til tidligt at sætte gang i den danske gamer-kultur. Norden har dog stadig et stykke op til Sydkorea, som er det land i verden, hvor eSport er mest udbredt. Her hører de mest prominente spillere, som den tredobbelte verdensmester i League of Legends, Lee ”Faker” Sang-hyeok, til blandt landets største stjerner, og eSport er her en integreret del af samfundet.

Øget opmærksomhed giver øget professionalisme

Men dansk eSport, som man kender den fra gamle dage, er nu ved at være fortid. Med den senere tids øgede opmærksomhed er der opstået stor interesse omkring branchen. Og når amatør-sport møder den professionelle verden ændres spillet. eSport er således ikke længere noget, man som professionel dyrker, mens man går på gymnasiet. Men en fuldtidsbeskæftigelse med fast løn og pligter at leve op til.

“Fra 2015 og til i dag er der sket en kæmpe udvikling indenfor eSport og det at være professionel atlet. Dengang havde vi slet ikke den infrastruktur omkring holdet, som vi har i dag. Nu har vi for eksempel både sportspsykolog og træner, fokus på kost og ernæring og er ved at få bygget træningsfaciliteter. Det betyder, at vi nu meget mere arbejder med holdet som en helhed og med spillernes individuelle udfordringer,” siger Frederik Byskov, Managing Director hos Astralis, der i øjeblikket rangerer som verdens bedste CS:GO-hold.

Vejen til stjernerne

Men Astralis’ vej til verdenstoppen har ikke været uden udfordringer. Holdet var eksempelvis længe kendt som ”chokers”, fordi holdet sjældent præsterede, når det virkelig gjaldt. Astralis’ seneste præstationer vidner dog om en radikal forandring, som til dels kan tilskrives en mere professionel tilgang til eSporten.

“Vi har arbejdet meget med vores struktur inden for og uden for spillet. Holdet fungerer mere som en samlet unit, men med respekt for individet. Dertil er der det mentale, hvor vi tidligere har toppet tidligt i turneringerne og fejlet sent. Det har vi selvfølgelig arbejdet målrettet med, som man også kan se i vores seneste resultater,” siger Frederik Byskov.

Læs også: eSport breder sig til firmaerne – hvem er bedst til Counter-Strike?

Astralis samarbejder med RFRSH Entertainment, der bygger bro mellem eSports-verdenen og det kommercielle. Her bidrager RFRSH blandt andet med træningsfaciliteter, kommercielt management og PR. Og med tre finalepladser og to sejre, heriblandt en Major, af de seneste fire turneringer som holdet har deltaget i, ligner Astralis et helt andet hold end det fansene kendte til for bare et halvt år siden.

Sportspsykolog vækker opsigt

Og Astralis’ forandring er bestemt heller ikke gået ubemærket hen i den professionelle Counter-Strike-verden. Navnlig Astralis’ brug af den finske sportspsykolog Mia Stellberg, der også er kommet i stand gennem samarbejdet med RFRSH, har vakt opsigt blandt holdets konkurrenter.

“Vi havde vores sportspsykolog med til Majoren, og der var flere hold, der var ovre og spørge ind til hende. Efterfølgende har vi også fået mange henvendelser fra hold, som gerne vil hyre hende. Men der har vi heldigvis en eksklusiv aftale. En anden vigtig ting er vores tilgang til for eksempel kost og ernæring og træning, som de andre hold også begynder at arbejde på nu,” siger Frederik Byskov.

Astralis’ seneste bedrifter er et eksempel på, hvordan professionelle rammer i samspil med dansk talentmasse, kan sende dansk eSport helt til tops. Og med en levende gamer-kultur er vejen banet for mange flere danske eSports-talenter i fremtiden.