Christian Lanng, stifter og CEO i Tradeshift.

Danmark har netop fået sin første fintech Unicorn

En investering fra Goldman Sachs på 250 millioner dollars sender værdien op på 1,1 milliard dollars, og Danmark har dermed fået sin første Unicorn indenfor fintech.

En investering fra Goldman Sachs på 250 millioner dollars sender værdien op på 1,1 milliard dollars, og Danmark har dermed fået sin første Unicorn indenfor fintech.

Fintech er stadig en forholdsvis ung sektor – også i Danmark. Men med en Serie E-runde på 250 millioner kroner fra Goldmand Sachs, har danske Tradeshift på bare otte år opnået en værdi på svimlende 1,1 milliarder dollars, og bliver dermed den første danske fintech-enhjørning.

“Sidste uge lancerede vi den første cloud-baserede platform for forbundne supply chain betalinger. Denne uge satser Gold Mans og offentlige pensionskasser deres penge på Tradeshift, som lederen i kategorien for supply chain betalinger og markedspladser,” skriver Christian Lanng, den dansk stifter og medstifter af Tradeshift, på virksomhedens blog.

Med i investeringsrunden er også HSBC, H14, GP Bullhound og Gray Swan, som er et nyt ventureselskab, Tradeshifts stiftere står bag. Med den nye runde har Tradeshift fået mere end 400 millioner dollars i funding.

Tradeshift: “Verdens største forretningsmulighed”

Tradeshifts mission har altid været at forbinde virksomheder og gøre det muligt for dem, at lave forretning sammen på en mere gnidningsfri måde. Og selvom de har været i gang i otte år, mener stifteren stadig, der er masser af plads til at vokse videre.

“Det er en af de største forretningsmuligheder i verden i dag. B2B e-commerce er projiceret til at vokse fra 891 milliarder til 1.2 trillioner dollars over de næste fem år i USA alene, og købeadfærd ændrer sig hurtigt. Uanset om enterprise indkøberne bruger klassiske systemer eller næste-generations markedspladser, skal handlen faciliteres. Og det er derfor, at nogle af verdens største virksomheder kommer til Tradeshift,” skriver Christian Lanng.

Derfor skal fundingen også bruges til at investeringere yderligere i de områder, som virksomheden tror mest på vil være differentiatorer i fremtiden supply chain og virksomhedshandel, blockchain, AI og Platform As A Service.

En fantastisk dag for dansk fintech

Hos direktøren for Copenhagen Fintech er nyheden om Tradeshift enhjørninge-status starten på en rigtig god dag.

”Det er en fantastisk dag. Det er jo det vi alle sammen har gået og ventet på, og Tradeshift har været kandidat længe, så det er rigtig godt for dansk fintech, at vi har fået sådan en god historie,” siger Thomas Krogh Jensen, CEO for Copenhagen FinTech.

Han er ikke i tvivl om, at Tradeshifts nye status vil få flere ude i den store verden til at kigge på Danmark, når de snakker om fintech.

”Vi behøver ikke se længere end til Sverige, hvor man har Klarna og iZettle som fyrtårnene indenfor fintech. Og det har betyder rigtig meget for, hvordan man ser på Sverige og hele økosystemet. Det trækker selskaber til økosystemet, og det trækker noget bevågenhed med sig til alle de virksomheder, der ligger lige i laget under Tradeshift,” siger Thomas Krogh Jensen.

Og den øgede opmærksomhed kan være med til at tiltrække mere fintech-talent til landets fintech-virksomheder.

”Der er mange fintechs – også ud over Tradeshift – som ansætter en masse af de udenlandske talenter, der kommer til Danmark. Og hvis man flytter hele familien op med roden og flytter til Danmark, så er det vigtigt at vide, at der er et helt økosystem med mange dygtige virksomheder, man kan arbejde for,” siger han.

Flere scaleups kræver globalisering

I et interview med TechSavvy Media tidligere på ugen pegede Tradeshift-stifteren netop på adgangen til talent og et mere globalt udsyn hos danske fintechs, hvis vi skal have flere scaleups.

“Vi investerer stadig i Danmark og ser det som et af vores centrale udviklingshubs. Men det første skridt er, at teknologi er globalt – vi cirkulere hele tiden vores talenter globalt og henter talent fra udlandet. Hvis man gerne vil tiltrække mere tech-talent, så skal man komme sig over den forskrækkelse mange har for fremmed indflydelse og sige, at det ikke kun kan ske med dansk arbejdskraft,” siger Christian Lanng.

Tradeshift blev stiftet i København i 2010 af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylves. I dag har de kunder i 190 lande og beskæftiger 300 medarbejdere på deres 14 kontorer over hele kloden.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY