Coronakrisen har sparket gang i et initiativ, som skal blive til en brancheforening for tech-startup i Danmark. Indtil videre har 50 startups skrevet under på initiativet – blandt andet Pleo, Unity, Tradeshift, Vivino og selvfølgelig TechSavvy.

Mens der findes en hav af både større og mindre fællesskaber og foreninger for tech-startups i Danmark, har der aldrig været en egentlig, samlet brancheforening. Men det kan der meget vel blive lavet om på nu.

Coronakrisen viste nemlig, at tech-startups manglede en samlet stemme overfor politikkerne. Det har fået 50 iværksættere til at skriver under på et initiativ, som skal blive til “Brancheforeningen for Tech Startup i Danmark”.

“Vi har snakket om det før, men der har ikke været den samme ildebrand, som der har været under coronakrisen. Dette blev meget tydeligt, at de store brancheorganisationer fik nogle ting igennem til det brede erhvervsliv, men der har manglet noget til vækstiværksætterne,” siger Esben Gadsbøll til Berlingske, som er en af initiativtagerne til etableringen af brancheorganisationen.

Samlet stemme nødvendig

Danmark er på mange måder et nemt land at drive virksomhed i – også for tech-startups. Derfor har behovet for en samlet stemme måske heller ikke være så tydeligt, men det blev det pludselig under Corona-krisen.

Da krisen ramte, blev der hurtigt lovet milliarder i hjælpepakker til erhvervslivet. Men særligt tech-iværksætterne blev overset, da hjælpen skulle uddeles. Og det viser ifølge Jeppe Rindom, som er stifter af startuppet Pleo, at der er stort behov for at tech-startups står tættere sammen.

“Vi er med til at levere en masse vækst i Danmark og sikre erhvervslivets fremtid, men vi er også pr. definition en smule uorganiserede, fordi vi er små og nye. Når der så kommer en situation, hvor vores stemme skal være repræsenteret, står vi ikke så stærkt etableret som i de store organisationer. Det var coronakrisen et glimrende eksempel på, fordi det var en kæmpe ulempe, at vi ikke stod sammen i forvejen. Vores agenda skal stå skarpere,” siger Jeppe Rindom til Berlingske.

Initiativtagerne vil efter sommerferien gå i dialog med eksisterende brancheorganisationer og afholde stiftende generalforsamling.

 

De 50 iværksættere som har underskrevet initiativet:

Mikkel Hippe Brun, Tradeshift / Michael Seifert, Sitecore / Esben Gadsbøll, WhiteAway, TechBBQ, DanBan / Heini Zachariassen, Vivino / Klaus Nyengaard, TechBBQ, LetsBuild, NordicMakers / Simon Sylvest, Founders / Mette Lykke, Endomondo, Too Good To Go /
Ulrik Bo Larsen, Falcon / Peter Muhlman, Trustpilot / Eske Gunge, Actimo / Gregers Kronborg, DVCA, RuleBreaker Ventures / Pia Ella Elmegård, TechBBQ, Growth Tribe Denmark / Kaare Bech-Fischer, Maguru / Jesper Højberg, Advice, DanBan / Camilla Ley Valentin, Queue-it / Tommy Andersen, ByFounders / Stine Schultz, LearningBank / Jeppe Rindom, PLEO / Zenia W. Francker, Creators Community / Martin von Haller, TwoBirds, CPHFTW / David Helgason, Unity / Jasenko Hadzic, Tame / Anders Laustsen, Famly / Martin Bjergegaard, Rainmaking / Tine Thygesen, The Creators Community / Lars Thinggaard, Milestone Systems / Morten Krarup Kristensen, Proper / Jakob Frier Lindmark, Techsavvy / Mik Thobo-Carlsen, Tattoodo / Daniel Jensen, Nøie / Lars Fløe, Sitecore, NordicMakers /
Nicolaj Højer Nielsen, Copenhagen United / Søren Stig, Katapult, Nordic Impact Investing / Sissel Hansen, StartupGuide / Christian Brøndum, Planday / Jess Fleischer, Son of a Tailor / Lars Ettrup, Linkfire / Henrik Fabrin, BotXO / Michael Karlsen, Onomondo / Kasper Vardrup, Rainmaking, Undo / Peter Michael Oxholm, Boon, Autobutler / Henrik Theisbæk, Billetto, Veo / Rasmus Bjerngaard, Next Food / Mark Østergaard, Coinify, Safepay / Hans Henrik Hoffmeyer, Coinify / Niels Vejrup Carlsen, SEED Capital / Nicolai Danmark Johansen, Reshopper / Niels Henrik Rasmussen, Penneo / Mikkel Steen, Artboost / Steffen Hedebrandt, Dreamdata.