Danmark skal kunne forsvare sig på en moderne kampplads, hvor Forsvarets infrastruktur og systemer konstant er udsat for potentielle angreb. Derfor tager 16 rekrutter nu hul på et liv som cyberværnepligtige med særligt fokus på at danne et forsvarsværk, der kan beskytte Danmark mod cyber- og hackerangreb.

Truslen kan komme alle steder fra. Og i de seneste år har den stigende digitalisering åbnet nye fronter, hvor hacking og andre cyberangreb kan ramme kritisk infrastruktur. Det nye trusselsbillede kalder på nye kompetencer.

Derfor har Forsvaret søsat en ny uddannelse, der skal styrke Kongerigets digitale forsvarsbastioner i fremtiden. 16 unge rekrutter er i denne uge rykket ind på henholdsvis Ryes Kaserne i Fredericia og Flyvestation Karup. De næste 10 måneder skal de indledningsvis trænes i militære færdigheder og dernæst specialisere sig i cybersikkerhed, og lære hvordan man forudser og bekæmper trusler på nettet.

”Truslen er der selvfølgelig hele tiden, når det kommer til angreb på vores eksisterende netværk og infrastruktur. Men vi tager også vores IT-udstyr med ud i felten i højere grad, end vi har gjort før. I de sidste par år har vi ført digitale stillinger i felten i stedet for at bruge kort, kompas og radioforbindelser,” siger Torben Nygaard, der er Chef for uddannelsessektionen ved Føringsstøtteregimentet, og som har været med til at designe uddannelsen.

Det første hold cyberværnepligtige er udvalgt blandt de 70 unge, der havde søgt om optagelse på cyberværnepligtsuddannelsen, og som mødte op til afprøvning for to måneder siden. 11 nye rekrutter er startet op i Hæren hos Føringsstøtteregimentet i Fredericia, mens fem er startet i Flyvevåbnet på Flyvestation Karup.

”Mine venner synes, det lyder lidt underligt”

En af de nye rekrutter på uddannelsen i Fredericia er Patrick. Han har valgt cyberværnepligten, fordi den giver ham mulighed for at kombinere hans passion for IT med hans drøm om en karriere i Forsvaret.

“Jeg glæder mig til at forstå og finde ud af, hvad der foregår bag teknologien, og hvor betydningsfuld den er for det danske Forsvar. Jeg har altid gerne ville skabe mig en karriere i Forsvaret, og når jeg interesserer mig meget for IT, så var det oplagt at søge ind, nu hvor muligheden byder sig,” siger Patrick.

Som soldat i Forsvaret er man en del af et stort socialt sammenhold, og man er meget afhængig af hinanden. Så afhængig, at man lægger sit liv i hinandens hænder. Det sociale sammenhold forventer Patrick også, at man kan mærke på hans del af uddannelsen.

”Min far er ansat i Forsvaret. Herfra ved jeg, at hvis din kammerat har mistet sin felthue, så har du også mistet din felthue. Det sociale er en stor del af livet i militæret, og det vil jeg heller ikke kunne undvære. Jeg forestiller mig, at vi på alle positioner er meget afhængige af hinanden, og det tror jeg ikke bliver anderledes, når man sidder i et computerrum, bygger et netværk eller er i felten,” siger Patrick.

De første fire måneder af uddannelsen er basisuddannelse, som alle, der bliver erklæret egnede til militæret, skal igennem. Af de 5.200 værnepligtige der optages hvert år er det kun 16 pladser, der er reserveret til de cyberværnepligtige. Det er da også langt fra alle, der har hørt om den nye mulighed.

”Mange af mine venner har ikke hørt om uddannelsen, og de fleste synes da også, at det lyder lidt underligt, fordi det er en anden måde at aftjene sin værnepligt på. Men i virkeligheden er der ikke særlig mange, der ved meget om teknologi, og hvor vigtig den er. Men det er også længden af forløbet, de synes lyder voldsomt. Det er ti måneder, man dedikerer til Forsvaret, og det kan godt virke af lidt meget, når det normalt er fire måneder,” siger Patrick.

Patrick er en af Danmarks nye cyberværnepligtige

Kompetencer man kan bruge resten af livet

I løbet af de ti måneders cyperværnepligt bliver de unge trænet i både at identificere og beskytte mod trusler som hacking og andre cyberangreb. Derudover bliver de, ligesom unge på de andre værnepligtsuddannelser i Forsvaret, indledningsvis uddannet og trænet i grundlæggende militære færdigheder, så de også bliver styrket fysisk og mentalt. Så de kommer til at lære nye sider af sig selv at kende fra første dag.

”Gennem de mange øvelser, som vi stiller de unge overfor i løbet af uddannelsen, lærer vi dem at arbejde under pres og træffe hurtige beslutninger. Vi lærer dem også at blive gode til at samarbejde og finde ud af, hvad deres kompetencer er, og hvordan andre kan komplementere dem. Det betyder, at de kommer til at bruge mange sider af sig selv og får en masse nye kompetencer, som de kan tage med sig resten af livet,” fortæller Torben Nygaard.

Den nye uddannelse er en forsøgsordning, der løber over tre år. Den kommer som et resultat af Forsvarsforliget, der løber fra 2018-2022, hvor Danmarks forsvar mod cyberangreb skal styrkes væsentligt. Sensornetværk udbygges, der etableres et cybersituationscenter og Center for Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes. Der er afsat en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.