Når ens app har navnebror i udlandet, hvad betyder det så for varemærket?

Den danske app Hoods, som blev lanceret i november, har en navnebror i USA – en lignende app med samme navn, som dog er lukket. Men hvad er reglerne egentlig for navngivning, når man sidder i Danmark med en god idé og sent falder over noget lignende i et andet land?

Hun fik en god idé. Den udsprang af et behov, som hun fik, efter hun flyttede tilbage til Danmark. Hun havde været i USA i 12 år, og tingene havde ændret sig. Brugsens opslagstavle indeholdt ikke det samme antal opslag mere, og det var svært at bede om hjælp hos naboen. Susanne Sandsberg stiftede derfor Hoods sammen med sin veninde Louise Langebæk. En geobaseret app, som gør det nemt at kommunikere med lokalmiljøet, hvor man kan få hjælp til børnepasning, låne ting af hinanden eller give ting væk.

Læs også: Kvinder bag appstartup vil være Danmarks Craigslist

Appen er inspireret af det amerikanske site Craigslist, som venindeparret opsøgte i deres idéudvikling. Herfra fik de go til at udvikle et lignende koncept i Danmark. Det blev Hoods, men ret langt inde i processen opdagede de en anden lignende, men dog lukket, virksomhed i USA.

Den amerikanske Hoods

Hoods. En app stiftet i 2013, som også ville gøre det nemmere at kommunikere med folk i nærheden, som du måske ikke lige kender, og facilitere udveksling af information, samtaler og fremme naboskab.

Men den amerikanske app Hoods lukkede ned længe før, den danske blev stiftet. Danske Hoods blev udviklet i 2016 og har kunne downloades fra november og har pt. omkring 2000 brugere.

“Har man en god idé, og er man kommet langt med den, har man nok en tendens til på at køre på uanset forhindringer. Der gik længe, før vi opdagede, at der fandtes en tidligere version. Vi researchede på det, så de havde hentet nogle penge, men vist var gået neden om og hjem,” fortæller Susanne Sandsberg.

Få styr på dine varemærker

Venindeparret havde fået et appbureau tilknyttet Hoods, og her var meldingen, at der ikke kom nogle rettigheder i vejen her. Og som Susanne Sandsberg siger, så er navnet meget nærliggende for denne type community. Det er advokat og varemærkespecialist hos Awapatent Mette Bender enig i.

“Det ligger lige for. Men i sådan en situation er det altid bedst at få juridisk assistance og gøre sin research grundigt og tidligt,” siger hun.

Der kan være flere forskellige typer rettigheder i spil, og især varemærkerettigheder eller patenter skal man være opmærksom på. I et tilfælde som Hoods vil der sandsynligvis primært være tale om varemærker, det vil sige navne, logoer og eventuelle slogans, som kan kendetegne en virksomhed.

“Navnet kunne sagtens være varemærkebeskyttet. Men varemærker er territorialt afgrænset, så har Hoods i USA kun beskyttet navnet i USA, må virksomheder i Europa som udgangspunkt gerne bruge samme navn. Her er ikke tale om nyhedskrav, som ved patenter,” forklarer Mette Bender og uddyber, at nyhedskravet ved patentering betyder, at har man opfundet et helt nyt produkt og patenteret det i eget land, kan det være vanskeligt for andre at få patent på det i Danmark, selvom det oprindelige patent kun er dækket i USA.

Er du global, skal dit navn også registreres globalt

Men i Hoods tilfælde med varemærkeregistrering skal man stadig være obs på rettighederne. Også fordi mange virksomheder i dag tænker globalt.

“Fordi der ikke er et nyhedskrav på varemærker kan man risikere, at andre overhaler en indenom, hvis man ikke får registreret sit navn bredt nok. Så har man planer om at udvide, er det en god idé at få registreret sit navn i de lande, man betragter som kernemarkeder,” siger Mette Bender.

Mette Bender har tjekket den konkrete situation med Hoods og ser umiddelbart ingen problemer i, at den danske app også hedder Hoods. Den amerikanske virksomhed har nemlig ingen varemærkeregistrering i Danmark og virksomheden lukkede ned for nogle år siden.

Handler du i ond tro, er der en undtagelse

“Undtagelsen er så, hvis der er ond tro, eller man fra start har været bevidst om virksomheden i USA og har været lidt ufin i kanten, men det kan jeg ikke se skulle have være tilfældet her,” siger Mette Bender.

Man kan selv gøre rigtig meget for at tjekke lignende virksomheder og navne, inden man kommer for langt i processen. Langt de fleste lande har nemlig offentligt tilgængelige varemærkeregistre.

“Man kan komme rigtigt langt med nogle timers målrettet søgning på Google og i de tilgængelige registre. IP-rettigheder er desværre sjældent, det første, folk tænker på, når de stifter virksomhed. Men det kan koste dyrt at skulle starte helt forfra hvis det viser sig, at andre har registreret navnet først,” siger Mette Bender.