Det danske blockchain-startup DigiShares er på en mission for at bringe automatisering og likviditet til fast ejendom og andre fysiske aktiver. Nu vil virksomheden rejse ny kapital for at udvide kerneforretningen og udvikle den første blockchain-baserede børs for ejendomsaktier.
Siden 2018 har selskabet rejst 2 millioner dollars i kapital fra investorer for at finansiere udviklingen af en platform til tokenisering af fast ejendom. Men denne gang skal kapitalen rejses på en ny måde.
DigiShares vil nemlig rejse yderligere 1,2 millioner dollars gennem den førende amerikanske crowdfundingCrowdfunding er en finansieringsmetode, hvor en stor gruppe mennesker bidrager med små beløb til at realisere et projekt eller en idé. I Danmark har crowdfun... More platform, Republic.
“Vi har valgt at rejse pengene på denne måde, fordi vi gerne vil give vores meget store community mulighed for at blive medejere. Tokenisering handler om at demokratisere adgangen til spændende investeringer, så vi tager så at sige vores egen medicin,” forklarer Claus Skaaning, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i DigiShares.
Vil udvikle ny type børs
Ambitionen med kapitalen er at finansiere virksomhedens fortsatte vækst, herunder udviklingen af en ny – og den første af sin slags – blockchain-baseret børs for ejendomsaktier kaldet RealEstate.Exchange.
“Den ekstra kapital skal anvendes til at sikre vores føring på markedet i årene fremover, hvor vi forventer kraftig vækst – samt til at sikre tilstrækkelig kapital til at lancere vores børs for ejendomsprojekter,” forklarer Claus Skaaning.
DigiShares crowdfundingkamping åbnede den 26. september.
Med RealEstate.Exchange sigter DigiShares mod at opbygge den foretrukne børs for ejendomsaktier globalt.