You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk edtech-platform solgt til nordisk gigant: Nu venter europæisk skalering

Den ene af UNIwises to stiftere, Steffen Lytgens Skovfoged
Det aarhusianske edtech-startup UNIwise, der faciliterer digitale eksamener på videregående uddannelser, er blevet opkøbt af den nordiske tech- og softwareinvestor, Monterro. Nu skal løsningen bredes ud på tværs af Europa, lyder det fra stifterne.

Siden 2012 har UNIwise med de to stiftere Steffen Lytgens Skovfoged og Rasmus Blok stået bag platformen WISEflow, der i dag bliver brugt af op mod en million studerende på 100 videregående uddannelsesinstitutioner til digitalisere eksamener og afleveringer.

Nu har den nordiske tech- og softwareinvestor, Monterro, købt majoriteten af den danske virksomhed, som dermed skal fortsætte deres europæiske ekspansion med nye ejere.

Den udvikling vækker begejstring hos de oprindelige stiftere.

”Med Monterro får vi en erfaren og meget fokuseret partner, der kan hjælpe os med at indfri vores internationale vækstambitioner og strategiske mål i et langt højere tempo, idet de har en imponerende track-record med at skalere SaaS-virksomheder internationalt. Med Monterro ombord er ambitionen at accelerere vores vækst væsentligt de kommende år,” siger Rasmus Blok.

Corona udstillede sårbarheden overalt i Europa

Ifølge UNIwise’s medstifter og co-CEO, Steffen Lytgens Skovfoged, var planen oprindeligt at fortsætte med at udvide til nye, europæiske lande i takt med, at deres digitaliseringsgrad og infrastruktur var klar til det. Men den strategi ændrede sig stort set over natten med corona-pandemiens indtog, fordi digitaliseringen kom øverst på agendaen i Europa.

Derfor valgte UNIwise sidste år at speede processen op med at finde den rigtige investor.

”Uddannelsesinstitutioner over alt i Europa erfarede med Covid-19, hvor utroligt sårbare de er, når de ikke kan forberede og afholde eksamener fysisk. Digital adgang er nu kritisk infrastruktur, hvilket har åbnet markederne i Europa op for os på meget kort tid. Derfor har det været vigtigt at finde en partner, der kan hjælpe med at ekspandere internationalt langt hurtigere og med større gennemslag, end vi hidtil har gjort,” forklarer Steffen Lytgens Skovfoged.

Geninvesterer efter salget

De to stiftere Rasmus Blok og Steffen Lytgens Skovfoged geninvesterer efter salget, så de sammen med tre nøglemedarbejdere har en betydelig ejerandel, mens Monterro får med opkøbet majoriteten. Derudover fortsætter de også i fronten for virksomheden.

UNIwise er etableret I 2012 og beskæftiger i dag mere end 60 ansatte fordelt på hovedkontoret i Aarhus samt kontorerne i UK, Tyskland og Norge og edtech-platformen hjælper mere flere end 100 universiteter og uddannelsesinstitutioner på tværs af Europa.

Der for lægger partner i Monterro, Leif Bohlin, der bliver formand for bestyrelsen hos UNIwise, heller ikke skjul på, at UNIwise’s edtech-platform WISEflow har potentialet til at blive markedsledende i Europa.

”Både UNIwise og stifterne er født ud af universitetsmiljøet og har derved afgørende viden om, hvad der skaber størst værdi for både studerende, undervisere og administrative medarbejdere. Det skinner tydeligt igennem i WISEflow-platformen, som helt fra start er udviklet til at dække tæt ved 100 procent af behovet i forbindelse med håndtering af digitale eksamener og afleveringer – uafhængigt af fagområde og prøveformat. Det er unikt og giver UNIwise en klar konkurrencefordel inden for en interessant, teknologisk niche på det europæiske marked, der nu for alvor åbner op” siger Leif Bohlin.

UNIwise er Monterros tredje investering i Danmark. Monterro er i dag også medejere af it-virksomhederne Umbraco og Timextender. De to virksomheder har ikke oplyst en salgspris.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY