You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk health tech startup vinder stor iværksætterkonkurrence

Stifterne bag health tech-startuppet ASAI.

Otte lovende Life science-startups fik tre minutter til at pitche deres techløsning, da Novo Nordisk Foundation og Extreme Tech Challenge afholdt konkurrence om €10.000 i kapital til TechBBQ. Vinderen håber på at kunne revolutionere måden, patienter bliver diagnosticeret på.

Otte lovende Life science-startups fik tre minutter til at pitche deres techløsning, da Novo Nordisk Foundation og Extreme Tech Challenge afholdt konkurrence om €10.000 i kapital til TechBBQ. Vinderen håber på at kunne revolutionere måden, patienter bliver diagnosticeret på.

Tre minutter. Så lang tid fik hver af de otte udvalgte startups, da Novo Nordisk Fonden og Extreme Tech Challenge var værter for iværksætterkonkurrencen Life Science Pitch Competition til TechBBQ.


Feltet af finalister

Alcolase: Mikkel Holstener Precht
ASAI: Per B. Andersen
BrainCapture: Tue Lehn-Schiøler
Droplet IV: Tore Allerup
Fauna Smart Technologies: Dragana Vukasinovic
HATO Medical Technologies: Steffen Yndal
Pharmista Technologies: Alice Mattsson
Zeta Diagnostics: Danny Bøjstrup Pedersen


Selvom feltet af finalister var stærkt, faldt valget det danske health tech-startup ASAI, der håber at kunne revolutionere tilgang til tidlig diagnosticering og overvågning af sygdomme med nanoteknologi og AI.

“I dag når man skal udredes for en sygdom, starter du hos egen læge, der sender blodprøver ind og fjorten dage efter får du svar. Det sker også ude på hospital. Det er dyrt, det er tidskrævende og lægen skal være dygtig i dag for at finde sammenhængen. Det vi gerne vil ændre,” indleder Per Barfod Andersen, stifter af ASAI, da vi fanger ham efter sejren.

Stort potentiale

Lige nu arbejder det danske startup på en omkostningseffektiv diagnostisk platform der med kunstig intelligens (AI) og molekylære fingeraftryk kan hjælpe med at træffe kliniske beslutninger i sundhedsvæsenet. Til at udvikle sådan en løsning skal der penge til. Derfor luner sejren ekstra meget.

“Til at starte med, starter vi i offentlige sygehuse. Vi vil gerne have fuld tillid til vores løsning og være 100% sikre på sikkerheden i diagnosticeringen. Det betyder også, at præmiepengene kommer til at gå til at køre en masse af de kliniske studier, vi allerede har planlagt,” fortæller Per Barfod Andersen.

Panelet af dommere bestod af Leigh Brody (AlbionVC), Signe Ulrik Holm (Danish Life Science Cluster), Camilla Gilbro (DTU Science Park), Charlotte Schöller (Novo Nordisk Foundation) og (Sam Kondo Steffensen).

Og Per Barfod Andersen var ikke i tvivl om, hvorfor valget i sidste ende falt på ASAI.

“Hvis man gerne vil gøre en forskel, må man tage nogle chancer. Og der er et kæmpe potentiale i vores løsning.”

FLERE FRA COMMUNITY