You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk healthtech-startup får grønt lys af myndighederne

@Erik

Evido Health kan nu fortsætte udbredelsen af deres softwareløsning til påvisning af leversygdomme i Europa.

Evido Health kan nu fortsætte udbredelsen af deres softwareløsning til påvisning af leversygdomme i Europa.

Det danske healthtech-startup Evido Health kan nu fortsætte udbredelsen af deres softwareløsning LiverPRO på det europæiske marked.

Det står klart, efter at virksomheden som en af de første har opnået CE-certificering hos den europæiske myndighed In Vitro Diagnostic Regulation (IVDR).

Den danske software kan påvise leversygdommen Steatotisk Leversygdom (SLD) ved brug af allerede indsamlede sundhedsdata. Det muliggør rettidig påvisning af patienter udenom specialiserede afdelinger, mens sygdommen stadig er reversibel.

“Vi er stolte over at være en del af bevægelsen, der sikrer en bedre fremtid for mennesker, der kæmper med leversygdom. Vores CE-certificering kommer på et afgørende tidspunkt, hvor vi lancerer de første direkte behandlinger for MASH. Vi ser frem til at fortsætte med at bidrage til feltet og flytte grænserne for datadrevet support, til gavn for både patienter, læger og vores overbelastede sundhedssystem,” lyder det fra Taus Holtug, CEO og medstifter af Evido Health.

Steatotisk Leversygdom (SLD) er en tavs leversygdom, der udvikler sig uden symptomer, indtil den når det dødelige stadie af levercirrose. Faktisk bliver 3 ud af 4 først diagnosticeret, når det er for sent. Sygdommen forårsager cirka en million dødsfald årligt og er den næststørste årsag til tabte arbejdsår i Europa.

Eksperter forudsiger en stigning i sygdommens udbredelse på 83% inden 2039.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY