You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk healthtech-startup rejser kapital: Exit eller investering i USA indenfor 18 måneder 

“Planen er, at vi – indenfor 18 måneder, i USA – laver en exit eller modtager en langsigtet investering,” siger Jon Friis, stifter og CEO i Miiskin.

Det danske startup Miiskin har fart på efter pivoteringen til at være en platform for hudlæger. Den nye forretningsmodel har sikret et kommercielt gennembrud og nu skal en ny kapitaltilførsel bringe selskabet tættere på et muligt exit.

Det danske startup Miiskin har fart på efter pivoteringen til at være en platform for hudlæger. Den nye forretningsmodel har sikret et kommercielt gennembrud og nu skal en ny kapitaltilførsel bringe selskabet tættere på et muligt exit.

Det danske healthtech-startup Miiskin har netop fået tilført 2,6 millioner DKK fra eksisterende og enkelte nye investorer. Dermed har selskabet nu rejst i alt 9 mio DKK siden en restrukturering i 2022.

Miiskin har siden 2015 har hjulpet brugere med at monitorere deres modermærker. Men for nyligt har man vendt sig mod at bruge teknologien til at facilitere adgang til behandling hos hudlæger.

Og det skift har båret frugt – særligt i USA, hvor man har fundet fodfæste.

“Planen er, at vi – indenfor 18 måneder, i USA – laver en exit eller modtager en langsigtet investering. Vi er godt på vej til at bevise vores kommercielle model, og vi er så langt foran konkurrenterne, at jeg er helt sikker på, at vi når det. Nøglen er at øge den andel af de besøgende, der dokumenterer deres symptomer med vores website og app, som bliver til patienter hos vores tilknyttede hudlæger,” siger Jon Friis, stifter og CEO i Miiskin.

Platformen i aktion

Det store amerikanske potentiale

Ved udgangen af 2023 besøger næsten 200.000 patienter platformen hver måned, og det er en femdobling siden starten af året.

Samtidig har MIiskin lanceret samarbejder med hudlæger, som dækker alle stater i USA, hvor de amerikanske brugere af appen hurtigt kan starte et behandlingsforløb hos en autoriseret hudlæge. Hvert startet behandlingsforløb er en ekstra indtægt for hudlægen, og derfor kan Miiskin få betaling for hver gennemført behandling. 

Netop derfor forventer selskabet også at skulle rejse yderligere 10 mio DKK i 2024. Kapitalen skal bruges til at opnå profitabilitet og bevise skalérbarheden i forretningsmodellen i samarbejdet med amerikanske hudlæger, hvor startuppet har etableret sig.

“Vi og de amerikanske læger ser et meget stort potentiale i denne effektivisering af arbejdsgangen, både for en mere effektiv udnyttelse af lægelige ressourcer og hurtigere behandling for patienten,” siger Jon Friis. 

UGENS STARTUP: