Tiden hvor bloggere og YouTubere bare var nogle glade amatører er for længst ovre. I dag er influencer-marketing blevet en vigtig del af markedsføringsbudgettet, som vurderes at vokse til 15 mia. dollars i 2022 ifølge tal fra Insider Intelligence.
Det danske startup Woomio er blandt de virksomheder, som lukrere på den eksplosive influencer-vækst. Virksomhedens værktøj giver kunderne indblik i nøgletal for influencere i hele verden, og på den måde sørger de for, at de mange penge bliver brugt mest fornuftigt, forklarer Zeth Edwardsen, som er CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og stifter af Woomio.
“Tidligere var markedet for influencer-markering lidt af et vildt vesten, hvor man ikke altid har kunnet stole på tallene for, hvor mange der for eksempel læser en blog. Men vores værktøj giver de objektive tal, der har været en stor del af årsagen til, at vi har fået gennemskuelighed i branchen,” siger han.
Nu kan Woomio løfte sløret for en frisk investering på 20 mio. kroner, som skal bruges til at udbrede den danske platform til en række markeder i Europa.
Potentiale til at blive førende i Europa
Med en nidobling af omsætningen på tværs af ni lande på blot to år har Zeth Edwardsen overtalt en række nye investorer til den seneste investeringsrunde – blandt andet Vækstforden – mens tidligere investorer som Christian Stadil og Klaus Nyengaard også er med i investeringsrunden.
I følge investor og eks-løve Christian Stadil, er influencer-marketing nemlig slet ikke færdig med at vokse i udbredelse.
Læs også: Tech-startup scorer investorhattrick med ny angel investor
“Influencer-marketing er gået fra at være en lille post på budgettet til nu at være en af de vigtigste dele af markedsførings spend i et tiltagende antal brancher. I eksempelvis Hummel udgør influencere også en voksende andel, i takt med at vi vokser på e-commerce. Influencer-baseret marketing kan nemlig, hvis udført rigtigt, være mere målbart og effektivt end andre kanaler,” siger han.
Derfor skal investeringen også bruges på at udvide Woomios tilstedeværelse i lande som England, Tyskland, Holland og Belgien. Og i følge investoren Klaus Nyengaard, har Woomio potentialet til at blive førende i Europa.
“Woomios timing har været god, og i løbet af de seneste par år er det lykkedes virksomheden at blive den største spiller på det nordiske marked. Jeg tror på, at der også i det øvrige europæiske marked er behov for at få mere fakta og nøgletal ind i influencer-marketing, så de kan ride videre på vækstbølgen,” siger han.