You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk IoT-komet vækster med 115% og får ny mand i CEO-stolen: “Udfordrer et kæmpe marked med en unik teknologi”

CTO Henrik Aagaard, tidligere CEO Michael Karlsen og nyudnævnt CEO Rasmus Jensen. Foto: Onomondo PR.

Medstifter af Onomondo Michael Karlsen træder et skridt tilbage for at fokusere på globale partnerskaber. Med Rasmus Jensen som ny CEO vil virksomheden styrke sin position på et internationalt milliardmarked.

Medstifter af Onomondo Michael Karlsen træder et skridt tilbage for at fokusere på globale partnerskaber. Med Rasmus Jensen som ny CEO vil virksomheden styrke sin position på et internationalt milliardmarked.

Den danske IoT-virksomhed Onomondo har udnævnt Rasmus Jensen som ny CEO. Han skal lede virksomheden i den næste vækstfase og styrke dens unikke softwarebaserede connectivity-teknologi på det globale marked. Medstifter og hidtidige CEO Michael Karlsen bliver i Onomondo, hvor han vil fokusere på strategiske relationer og globale partnerskaber.

”Onomondos potentiale er virkelig stort, og jeg har glædet mig til en situation, hvor jeg i højere grad kunne arbejde med fremtiden, store partnerskaber og de lange linjer. Det er i høj grad min force, det er en position, vi nu har skabt for os selv som virksomhed, og nu kommer mit job til at dreje sig om netop det. Jeg vil gerne bruge al min energi på de relationer, som er de allermest strategisk vigtige for Onomondo, og nu har vi en ny CEO, som er virkelig stærk i en lang række af de øvrige CEO-discipliner, der også er afgørende på Onomondos næste vækstrejse,” siger Michael Karlsen i en pressemeddelelse.

Rasmus Jensen kommer fra en stilling som Chief Revenue Officer hos Templafy, hvor han var med til at øge virksomhedens vækst med 5000% over otte år. Tidligere har han været CCO hos Mofibo og haft en central rolle i TDC, hvilket giver ham dyb indsigt i telebranchen. Hans erfaring med at skalere softwareløsninger gør ham ideel til at drive Onomondos videre ekspansion.

”Onomondo udfordrer et kæmpe marked med en unik teknologi og en særlig måde at integrere med operatørerne på, og det kan de takket være to meget visionære grundlæggere. Min rolle bliver i høj grad at smøre Onomondos maskine optimalt til skalering, og så kan Michael og Henrik [Aagaard] fokusere på de mange nye muligheder og fortsatte innovationer som virksomheden nu er skaleret til at kunne omfavne og så at sige lægge brædderne langt ud for Onomondos fremtid,” siger Rasmus Jensen.

Læs også: Millionrygstød til dansk IoT-startup: “Nu er vi klar til at spille i den store liga” – TechSavvy

Onomondos IoT-løsning udfordrer de traditionelle teleselskabers tilgang. Virksomheden har bygget sit eget core network, som er forbundet til næsten 700 netværk i 180+ lande. Dette sikrer, at IoT-enheder altid har den stærkeste dækning, kan krydse landegrænser uden friktion og fungerer uden sikkerhedstrusler eller tab af forbindelse.

Onomondo anvendes bredt – fra Donkey Republics cykler og Carlsbergs smarte fadølsanlæg til Mærsks containerflåde og PostNords lastbiler. Mærsk er ikke kun kunde, men også medejer af Onomondo og har en plads i virksomhedens bestyrelse. Og med en omsætningsstigning på 115% i 2024 og en stærk kundebase på over 500 virksomheder i 62 lande, har Onomondo allerede vist sit potentiale på den globale scene.

UGENS STARTUP: