Da den danske CO2-beregner-app, Climaider, gik i luften i 2021, henvendt den sig til til privatpersoner.
Men nu lukker appen og virksomheden sadler om, meddeler Climaider, der fremover vil basere forretning på at hjælpe danske små- og mellemstore virksomheder med ESG- og CO2-regnskab.
Læs også: Ugens startup: “Vi vil gerne være klimaets svar på Duolingo”
Appen nåede op på over 80.000 brugere og 1.500 betalende medlemmer. Medlemmerne bliver overdraget til den amerikanske organisation Project Wren.
“Da vi startede, ville vi hjælpe mennesker med at måle det aftryk som de satte på jordkloden, og vise dem hvilke knapper de kunne skrue på, for at mindske deres CO2-udslip. Det er stadig grundtanken i vores virksomhed. I stedet for at fokusere på individet, vil vi i stedet fokusere på virksomhederne, da vi mener, at vi her kan gøre en endnu større forskel,” forklarer Oliver Martinsen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og medstifter af Climaider, om beslutningen.
EU-regulering bag ændring
EU har for nylig indført ny lovgivning, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som er et rapporteringskrav til større virksomheder. Det betyder at børsnoterede virksomheder med mere end 500 medarbejdere, allerede fra årsregnskabet 2024, skal kunne fremlægge hvordan de arbejder med bæredygtighed.
Den nye lovgivning betyder, at også SMV’er i stigende grad vil kunne mærke kravene, vurderer Climaider.
“Vi oplever, at mange SMV’er, der bliver indirekte ramt af EU-lovgivningen, mangler ressourcer og
værktøjer til at komme i mål med deres rapportering uden at knække nakken på det. Det må vi gøre
noget ved, for ESG-rapporteringen er kommet for at blive. Climaider har udviklet et redskab, der
både sørger for en hurtig og effektiv dataindsamlingsproces, men mindst også lige så vigtigt, så
sikrer det også stor troværdighed og gennemsigtighed,” siger Oskar Dahl Hansen, COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso... More og medstifter af Climaider, og tilføjer:
”Vi ved, at det kan være tidskrævende og uoverskueligt for mindre virksomheder at komme i mål med rapportering. Særligt dataindsamlingen er en stor udfordring. Vi hører ofte fra selv helt små virksomheder, at de har brugt op til 10 timer om måneden, på at redegøre for alle virksomhedens aktiviteter og opgøre det i klimaregnskabet.”