Da den danske PropTechProptech står for "property technology" og refererer til anvendelsen af moderne teknologi til at transformere og forbedre ejendomsbranchen. I Danmark spiller p More virksomhed Wise Home blev stiftet i 2016, var det med store ambitioner om at forandre markedet for forbrugsmåling. Siden da er det gået hurtigt for virksomheden, der i dag servicerer 40.000 lejemål.
Senest har Wise Home gennemført en kapitalrejsning på et tocifret millionbeløb hos virksomhedens nuværende investorer, der blandt andet tæller professionelle investorer som EMD Fonden og Alfa Development.
Læs også: Flame Venture skyder penge i proptech-virksomheden Wise Home
Tiden derfor inde til at skifte ud i chefstolen, mener stifter af Wise Home, Per Holst.
”I en startup-virksomhed indtager stifteren flere forskellige roller af ren og skær nødvendighed, men vi er ikke længere en startup. Derfor vil jeg nu fokusere på det, jeg er allerbedst til, nemlig den mere visionære del med at åbne nye døre, etablere partnerskaber og se nye muligheder for forretningen,” fortæller Per Holst.
Ambitiøse planer for fremtiden
Mens Per Holst indtager rollen som visionær direktør, overtager Anne Busch rollen som adm. direktør efter tre år som virksomhedens COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso More.
”At skifte ud på chefposten er sundt og kan sikre, at vi bevarer momentum i den næste fase af vores udvikling. Anne har omfattende international erfaring med både IT og udvikling, og jeg har arbejdet tæt sammen med hende de seneste år, hvor hun for længst har bevist, at hun er den helt rigtige i rollen,” siger Per Holst.
For Anne Busch er der ingen tvivl om, at virksomheden står stærkt i forhold til at levere på de ambitiøse planer for fremtiden.
”Vi gør tingene anderledes i en konservativ branche, og vi har fundet vores position og bevist vores værdiskabelse. Vi har en ambitiøs strategi, der først og fremmest handler om at styrke og udvide vores forretning og gøre os endnu mere robuste for fremadrettet vækst. Derfor er det en kæmpe tillidserklæring, at vores eksisterende og professionelle investorer støtter op om strategien og ønsker at være en del af den næste etape,” siger Anne Busch.
Et stort vækstpotentiale
Hos den erhvervsdrivende fond, EMD Fonden, der investerer med henblik på at reducere miljøbelastningen og anvendelsen af ressourcer, ser man et stort vækstpotentiale i Wise Home.
”Vi har haft fornøjelsen af at følge Wise Home i over et år. Vi kan se, at der er en dygtig ledelse, dygtige medarbejdere og et marked, hvor der er plads til de forbedringer, som Wise Home kan bringe til markedet. Derfor ser vi et stort vækstpotentiale i Wise Home og har en klar forventning om, at virksomheden fortsat vil styrke sin markedsposition,” siger Søren Hylleberg fra EMD Fonden og nyudnævnt bestyrelsesformand i Wise Home.