You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk startup er på kort tid blevet en førende europæisk platform

Foto: Presse

Spirii blev stiftet for blot fem år siden, og har sidenhen indtaget det europæiske marked med sin platform til opladning af elbiler. En af verdens største betalings- og mobilitetsplatforme har netop købt aktiemajoriteten.

Spirii blev stiftet for blot fem år siden, og har sidenhen indtaget det europæiske marked med sin platform til opladning af elbiler. En af verdens største betalings- og mobilitetsplatforme har netop købt aktiemajoriteten.

Spirii blev stiftet i 2019 med ambitionen om, at blive en af de vigtigste spillere på det danske marked for opladning af elbiler inden for to-tre år – og det er lykkedes.

På blot få år har startuppet nemlig udviklet sig fra blot at være en dansk aktør til, at være en ledende europæisk platform til opladning af elbiler. Idéen var at gøre op med dyre abonnementsløsninger og skabe en åben ladeinfrastruktur, der kunne tilgås via en app. Og den danske virksomheds succes er ikke gået ubemærket hen, eftersom franske Edenred, en af verdens største betalings- og mobilitetsplatforme, netop købt aktiemajoriteten i virksomheden.

Læs også: Ny app guider elbilister til den næste opladning

”Edenred opererer allerede på 45 markeder, så det giver jo os en kæmpe fordel, at vi kan lægge os i slipstrømmen og trække på deres ressourcer og relationer. Vi forventer derfor at kunne skrue betydeligt op for ekspansionen og dermed accelerere omstillingen til mere bæredygtig transport,” siger Tore Harritshøj, CEO og medstifter af Spirii.

Lån fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond var en kickstarter

EIFO steg om bord på Spiriis vækstrejse i 2020 med et lån, som netop er blevet indfriet i forbindelse med salget til Edenred.

”Potentialet i Spirii var tydeligt med en hurtigt voksende pipeline og kompetente stiftere med flere års brancherelevant erfaring. Spirii stod med et relativt stort likviditetsbehov for at kunne levere de mange ladestandere, de hurtigt fik i pipelinen,” fortæller Michael Ertmann, managing director for DK Energy, Global Biogas & International Projects i EIFO.

Tore Harritshøj konstaterer også, at EIFOs finansiering har spillet en væsentlig rolle i vækstrejsen:

”Kapitaltilførslen fra EIFO medvirkede til, at vi kunne udbrede vores løsninger endnu hurtigere og til et større marked, end vi selv kunne have gjort.”

Spirii har i dag ca. 110 ansatte fordelt på kontorer i København, Barcelona, Hamborg, Nice og London, og i samarbejde med Edenred får man nu ekstra kræfter til at fremskynde den globale ekspansion.