You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk startup laver chatbot til angstramte

Teamet fra Kring, som står bag startuppet Getaya.io.
@Redaktionen

Dansk venturestudie står bag en ny chatbot, der skal hjælpe personer med angst.

Dansk venturestudie står bag en ny chatbot, der skal hjælpe personer med angst.

Chatbots er ved at overtage verden. Vi er allerede nået dertil, hvor de virtuelle assistenter kan meget mere, end bare at levere en dårlig joke eller fortælle dig, hvad hovedstaden i Columbia er.

Men står det til det danke startup Getaya.io, skal chatbots også kunne behandle patienter.

Og da coronakrisen skyldede indover Danmark, mærkede Psykiatrifondens telefonrådgivning hurtigt en stigning i udviklingen af angstramte, der ringede ind. Derfor samlede Kring hurtigt et team, der de seneste uger har arbejdet i døgndrift på at bygge den første beta version, der netop er ved at blive testet og indsamle klinisk data.

En chatbot med humørmåler

Det er det danske venture studie ‘Kring’, der har samlet et hold af erfarne iværksættere, psykologer og teknologer, der sammen har skabt Getaya.io. Startuppet gør brug af små daglige samtaler, tracking af humør, GIFS, og små videoer, der hjælper folk med at forbedre deres mentale sundhed.

Nøglen til at bygge en chatbot-terapeut ligger i kombinationen mellem den psykoterapeutiske retning “kognitiv adfærdsterapi” og kunstig intelligens, der gør det muligt at individualisere hvert enkelt forløb.

Chatbotten indsamler data på humør og afkoder den tekst samt emojis en patient skriver, for derved at kunne udfolde et beslutningstræ, der er nøje tilpasset den enkeltes respons. Men for det meste stiller den spørgsmål som: “Hvordan er dit energiniveau i dag?”, “Hvordan har du det?” og “Hvad sker der i din verden i dag?”

Beskederne er baseret på en af de mest populære former for terapi – kognitiv adfærdsterapi – der grundlæggende beder folk gentænke deres negative tanker i en mere objektiv kontekst. Patienter bliver altså opfordret til at snakke om deres følelsesmæssige respons til livsbegivenheder og stoppe op for at identificere de psykologiske benspænd, der forårsager deres angst.

På nogle måder er en kognitiv adfærdsterapi chatbot derfor den ultimative manifestation af den filosofi. Getaya.io ved kun lige præcis så meget, som patienten selv fortæller den, og den kan kun hjælpe så meget, som den angste selv vælger, den skal hjælpe.

Supplement til menneske-terapeuterne

En chatbot, der kan levere medicinske resultater, er selvfølgelig et stort løfte – også etisk og juridisk. Derfor forklarer Thomas B. Kjølhede, som er en af hovederne bag botten, også, at Getaya.io gør meget ud af, at gøre den enkelte opmærksom på, at det nærmere er en slags “vælg-dit-eget-eventyr selvhjælpsbog”.

Getaya.io ser da heller  ikke sig selv som en erstatning til eksisterende behandlingsformer, men derimod som en tilføjelse.

“At finde tid og penge til traditionelle, fysiske terapiforløb er for mange ikke en mulighed, og derfor kan en chatbot være et hjælpsomt redskab for mange mennesker” siger Emilie G. Petersen, en af psykologerne bag Getaya.io og fortsætter:

“Psykoterapi er en effektiv behandlingsform ved en lang række psykiske lidelser. Men for mange kan det kan virke grænseoverskridende at skulle betro sig til et andet menneske om netop dét, der gør allermest ondt. Derfor kan en af løsningerne være muligheden for at få luftet ud i sindet til en anonym algoritme, der kan fjerne frygten for at blive dømt.”

UGENS STARTUP: