You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Dansk taxi-startup opkøbt af europæisk gigant: Bliver større end Uber

På bare fem år er Viggo vokset til Danmarks tredjestørste taxiselskab. Nu er de blevet opkøbt af Bolt, der vil skalere visionen om bæredygtig taxikørsel internationalt.

På bare fem år er Viggo vokset til Danmarks tredjestørste taxiselskab. Nu er de blevet opkøbt af Bolt, der vil skalere visionen om bæredygtig taxikørsel internationalt.

Taxi-startuppet Viggo bliver nu en del af Europas største mobilitetsplatform, estiske Bolt. 

“Denne nyhed gør mig utrolig stolt. Tilbage i slutningen af 2019 lancerede vi Viggo med en klar vision: at gøre taxakørsel elektrisk, skalerbar og til en bedre brugeroplevelse. Vi havde stort set ingen penge, men en håndfuld fantastiske mennesker, der troede på Patrick og mig,” skriver medstifter og CEO Kenneth Herschel på LinkedIn.

Viggo blev stiftet i 2019 med en ambition om at skabe et bæredygtigt og moderne alternativ til den traditionelle taxiindustri – med udelukkende elektriske biler, bedre service og fair vilkår for chaufførerne. 

“Denne rejse har været et enestående eventyr, en ægte startup-oplevelse med både svimlende højdepunkter og udfordrende nedture,” skriver medstifer og CTO Patrick Pereira ligeledes på LinkedIn

På bare fem år har Viggo vokset sig til at blive Danmarks tredjestørste taxiselskab, og med salget til Bolt bliver virksomheden nu en del af en global spiller med stor kapacitet og skaleringskraft.  De ser opkøbet som et løft for både eksisterende og kommende kunder, chauffører og samarbejdspartnere, der nu får adgang til en endnu stærkere og mere skalerbar mobilitetsplatform.

Ifølge Viggo-teamet bliver dette et nyt kapitel, hvor virksomhedens “batterier er ladet op til 100 %”. Ambitionen er klar: Viggo skal være med til at gøre Bolt til den førende taxiservice i Danmark.

Bliver den største platform i Danmark

Opkøbet er Bolts debut inden for ride-hailing i Danmark, hvor selskabet i forvejen tilbyder elcykeludlejning i hovedstaden. Ifølge Bolt-CEO og stifter Markus Villig har man længe været på udkig efter opkøbsmuligheder, men først nu fundet en virksomhed, der matchede ambitionerne. Især på det bæredygtige område.

“Vi har altid haft høje krav til opkøb, men vi deler Viggos mission om at forbedre byer og var imponerede over deres fuldt elektriske drift. Opkøbet betyder, at vi bliver den største udbyder af taxakørsel via app i Danmark,” siger Markus Villig ifølge mediet Sifted.

Læs også: Aarhus tester banebrydende løsning: Sensorer skal gøre det nemmere at få en taxa – TechSavvy

I forbindelse med opkøbet offentliggør Bolt også et nyt samarbejde med det danske taxiselskab Taxi 4×27, hvis taxi-flåde på over 600 biler fremover bliver tilgængelig via Bolts platform.

Bolt satser nu på at blive en af de store aktører inden for taxikørsel via app i Danmark, og positionerer sig direkte op imod Uber, der tidligere måtte trække sig ud af landet i 2017 på grund af stramme taxiregler. Uber vendte dog tilbage tidligere i år i samarbejde med taxiselskabet Drivr.

UGENS STARTUP: