Endnu et år er gået siden sidste udgave af Copenhagen Fintech Magazine, og det har været endnu et fantastisk år for dansk fintech.

Antallet af virksomheder bliver ved med at vokse, og det samme gælder virksomhedernes skala: Sidste år passerede den danske fintech-scene 3000 jobs – i en sektor hvor fyringer er mere almindelige end masseansættelser.

Mens fintech-sektoren vokser som en helhed, gælder det også de enkelte virksomheder. Nogle har set dem selv vokse fra rebelske udfordrere til unge voksne. Derfor møder de nye udfordringer – f.eks. regulering når de får en ny licens for Finanstilsynet – men det hører alt sammen med til at blive voksen.

Selv når de vokser, insisterer de på at forblive et alternativ – et “noget andet” – til det etablerede finanslandskab. Måske er det ét af svarene på det øgede antal partnerskaber i stadig mere forretningskritiske områder mellem fintech-startups og etablerede spillere.

I det seneste år så vi også PSD2 blive fuldt implementeret, og ifølge en undersøgelse udført af Nordic API Gateway, er størstedelen af de finansielle beslutningstagere i Norden allerede opmærksomme på PSD2. Men at være opmærksomhed er én ting, at handle derefter noget andet.

Heldigvis viser undersøgelsen også, at 3 ud af 4 finansielle institutioner allerede har lavet mindst én ændring til deres virksomhed som følge af PSD2, bare seks måneder efter direktivet blev implementeret. Men mens institutionerne ser sig selv investere i PSD2, forventer de at de største fordele vil ramme forbrugerne (45%) efterfulgt af startups (24%). Kun 3 procent af bankerne ser sig selv som dem, der vinder mest på direktivet og de ændringer, det medfører.

Alligevel er de enige om, at vi ikke har set toppen af PSD2-innovationen endnu. Beslutningstagerne tror stadig, vi vil se flere tech-startups trives med de nye muligheder (90%) og tilhørende øget konkurrence (88%) – hvilket fører til pres mod at forbedre kundeoplevelsen (82%).

Det fører os tilbage til de forandringer, som fintech-virksomheder stadig lover at levere. Ikke bare ved at gøre bankoplevelsen nemmere og mere tilgængelig, men også som et bredere løfte om indflydelse på samfundet og om at levere på FN’s bæredygtighedsmål. Hver femte af de 250 danske fintech-virksomheder arbejder allerede med impact og bæredygtighedsmålene på mange, mange forskellige måder.

Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:

Leder: En værdidrevet genopretning – Det Nordiske Fintech-øjeblik?