You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Danske klima-startups inviteres til Silicon Valley

Golden Gate Bridge i San Francisco. Foto: Pexels

Climate Tech Accelerator 2024 vil hjælpe med at internationalisere grønne startups

Climate Tech Accelerator 2024 vil hjælpe med at internationalisere grønne startups

Silicon Valley er ikke kun business, buzzwords og bean bag-stole. Området i Californien er unægteligt også et af verdens epicentre for teknologi og innovation, og danske klima-startups får nu muligheden for at opleve ‘The Valley’ på egen hånd.

Innovation Center Denmark Silicon Valley afholder i slutningen af oktober et accelerator-event for interesserede, grønne startups i Danmark. Her kan klima-startups komme til Silicon Valley og få hjælp til internationalisering af deres virksomheder og få foden indenfor på det amerikanske investormarked.

Det er specifikt early-stage klima-startups i Danmark, der kan komme med til USA og få hjælp og feedback fra eksperter og forretningsledere til at bryde ud på den globale scene.

Climate Tech Accelerator 2024 foregår fra d. 27. oktober til d. 1 november i Silicon Valley, og tilmeldingerne er åbne frem til den 2. september for de interesserede grønne startups.

Billetten giver samtidig adgang til den store VERGE24 konference af Trellis, der samler tusindvis af ledende klima-aktører og de største virksomheder med klimatech såsom Amazon, Google, Microsoft, PepsiCo og Salesforce.

Innovation Center Denmark Silicon Valley er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY