Danske universiteter fostrer entreprenørskab, startups og spinouts som aldrig før

This post is also available in: English

Highschool-dropsouts som bliver succesfulde iværksættere hyldes som rockstjerner. Sandheden er dog, at der bag langt de fleste succesfulde startups står en founder med en universitetsuddannelse.

Danske universiteter er hjemsted for nogle af verdens førende forskere og tænkere, som har adgang til avanceret teknologi og infrastruktur. Dette giver en frugtbar jordbund for nye idéer og innovation, som i stigende grad bliver grundlaget for nye startups og spinouts.

Universitetsstartups kan være grundlagt af studerende, fakultetsmedlemmer eller alumner fra universiteterne – eller en blanding af de tre. De er en vigtig del af innovationsøkosystemet, da universiteterne skaber et unikt miljø for kreativitet, samarbejde og adgang til ressourcer og finansiering.

Lokale miljøer

Ud over adgang til forskning og teknologi giver universiteterne også et gunstigt miljø for iværksætteri. De fleste videregående uddannelsesinstitutioner har indarbejdet iværksætteri og innovation i deres læseplaner og har oprettet iværksættercentre, acceleratorer og inkubatorer, der tilbyder mentorordninger, uddannelse og finansiering til studerende og ansatte iværksættere.

De fleste universiteter giver endda de studerende mulighed for at tage et praktikophold i deres egen, nystartede virksomhed, træne deres iværksætterfærdigheder i en case-konkurrence eller arbejde sammen med innovative virksomheder i et afgangsprojekt.

Universiteterne har også teknologioverførselskontorer (TTO), der forbinder forskningsresultater med industrien ved at kommercialisere opfindelser, lette samarbejde og uddanne forskere til at skabe spinout-virksomheder.

Universiteterne har samtidig en stor og forskelligartet gruppe studerende, og dermed adgang til en talentmasse af fremtidige medarbejdere, kunder og støtter for universitetets startups. Desuden er de studerende ofte ivrige efter at deltage i iværksætteraktiviteter og er mere tilbøjelige til at tage risici og forfølge ukonventionelle karriereveje – enten som stifter eller startup-medarbejder. Mange af de studerendes iværksætterinitiativer drives ligeledes af passionerede studerende.

Det omgivende økosystem

En af de største udfordringer for universitetsstartups er den begrænsede forretningserfaring hos det stiftende team. De har ofte dyb viden indenfor et afgrænset domæne, men mangler den samme forretningsforståelse og branchekendskab som erfarne iværksættere eller veteraner fra industrien.

En almindelig fejl, som studerende founders begår, er at blive for optaget af at udvikle produktet i stedet for at sælge det. Det kan især være tilfældet, når produktet er stærkt afhængig af forskning, hvilket ofte er tilfældet med nystartede virksomheder, der er grundlagt på universiteter.

Der er dog iværksat en masse initiativer på tværs af universiteterne, som Open Entrepreneurship og Spin-Outs Denmark, for at fremme kommercialiseringen af forskningen.

Universiteternes økosystem giver også adgang til finansiering gennem forskellige kilder såsom tilskud, pitchkonkurrencer med præmiepenge, investorer og netværksarrangementer med engleinvestorer og venturekapitaliste. Disse investorer er ofte tiltrukket af universiteternes startups på grund af den unikke kombination af rettighederne til deres viden, teknologi og talent, som de bringer til bordet.

Som etableret virksomhed kan du få adgang til ny viden fra universiteterne gennem samarbejde med studerende og forskere, f.eks. i form af praktikophold, forsknings- og udviklingsprojekter, finansiering af en professionel ph.d. eller licensering af ny teknologi via TTO.

---

De danske universiteter i tal

• 8 universiteter
• 165.000+ studerende
• 2.000+ startups og præ-startups hvert år

---

Fullscreen Mode