Danskerne flygter til online-løsninger for at undgå corona

@Redaktionen

Online supermarkeder, online psykologhjælp og online musikundervisning får lige nu langt flere kunder, fordi deres fysiske modstykker er ramt af Corona-frygt.

Online supermarkeder, online psykologhjælp og online musikundervisning får lige nu langt flere kunder, fordi deres fysiske modstykker er ramt af Corona-frygt.

Mens det er hårdt at være i rejse- og eventbranchen lige nu, er der anderledes travlt hos en række online-baserede danske virksomheder.

I Børsen fortæller Nemlig.com om rekordmange besøgende af danskere, der gerne vil slippe for turen til supermarkedet. På samme måde har We.Care, der tilbyder online psykologhjælp, fået ekstra travlt på grund af frygt for Corona-virus.

Linisha Palm, der er direktør for We.Care, forklarer: “Lige nu er der rigtig mange danskere, der aflyser aftaler med deres psykolog for at undgå menneskelig kontakt. Derfor har vi i løbet af de seneste 48 timer fået tre gange så mange nye psykologer, der er begyndt at benytte vores system til online psykologhjælp.  Det er selvfølgelig en trist baggrund at have succes på, men vi er sat i verden for at hjælpe folk, der ikke kan få hjælp ved traditionel psykologhjælp, så vi gør det gladeligt.

We.Care har desuden besluttet at gøre psykologhjælp til karantæneramte danskere gratis for at aflaste de mentale problemstillinger, der kan opstå i form af helbredsangst og afsavn.

Hos We.Care foregår psykologhjælpen over et krypteret videosignal eller en krypteret skrifttlig kommunikation imellem en autoriseret psykolog og klienten.

“Nogle nybegyndere er lidt skeptiske for, om online psykologhjælp nu er lige så godt som traditionel. Der kan vi henvise til en hel del nyere forskningsmateriale, der viser, at for langt de mest almindelige tilfælde er online mindst lige så effektivt,” forklarer Linisha Palm.

På samme måde oplever virksomheden Musikundervisning.dk markant øget interesse for deres online musikundervisning.

“Som alle andre brancher er markedet for musikundervisning også ramt af en del aflysninger lige nu. Men fordi vi er de eneste, der kan tilbyde online undervisning, får vi faktisk en hel del nye elever, der er helt klar på bare at skifte undervisningen til at foregår online,” siger Asbjørn Eggers, der er grundlægger af Musikundervisning.

Hos Musikundervisning.dk foregår undervisningen på samme måder som i en videosamtale, men med en del ekstra teknik som en metronom og ekstra kameraer, der skal få musikken til at spille.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY