You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

De 10 største investeringshistorier i 2024

Milliardinvestering i fintech og trecifret millionbeløb til deeptech-ansigtsgenkendelse. Det danske startupøkosystem er fyldt med gode investeringshistorier i 2024.

Milliardinvestering i fintech og trecifret millionbeløb til deeptech-ansigtsgenkendelse. Det danske startupøkosystem er fyldt med gode investeringshistorier i 2024.

Året har været fyldt med stærke startups og scaleups, der er lykkedes med at sikre investeringer, der lader dem fortsætte deres innovationsrejse ind i næste år og længere ude i fremtiden. 

Vi har fundet 10 af de største investeringer frem fra det danske økosystem i 2024 – svarende til hele 3,6 milliarder kroner. 

Vi giver det fulde overblik over startup-investeringer i Danmark her – Investeringer – TechSavvy

90 millioner og klar til opskalering: Fintech-startup træder frem i lyset

Light kommer ud af “Stealth” med DKK 90 millioner til at skalere den første AI-drevne general ledger til globale virksomheders finanser.

Dansk iværksætter i New York: Rejser 90 millioner kroner til at revolutionere regnskabsbranchen

Den danske serie-iværksætter Lasse Kalkar har sikret en stor million-investering til New York-baserede LiveFlow, der leverer en platform til automatisering af regnskaber.

Aarhus-startup rejser 112 millioner: Vil være Europas største

Fra 0 til 90 ansatte på under tre år. Startup-virksomheden Whistleblower Software skifter navn til Formalize og henter 112 mio. med ambitionenen om at blive Europas førende udbyder af compliancesoftware.

Healthtech-startup rejser 130 millioner kroner: ”AI-produktlinje skal forbedre tilgængeligheden af MR-scanninger på verdensplan”

Cerebriu har rejst 130 millioner kroner i en Series A-runde, anført af North Ventures med støtte fra EIFO og Sagitta Ventures, for at udvide tilgængeligheden af MR-scanninger gennem AI-teknologi.

EIFO investerer i rumfartsscaleup fra Hvidovre

Rumfartsselskabet Orbex, der bl.a. har base i Danmark, har netop sikret sig en trecifret investering fra blandt andre EIFO  Octopus Ventures, BGF og Scottish National Investment Bank. Kapitalen skal bruges til at sætte skub i raketudviklingen.

Deeptech-spinout henter trecifret millionbeløb

Danske NIL Technology, laver blandt andet linser til optiske sensorer, der kan bruges til ansigtsgenkendelse og XR-løsninger. De har netop rejst 217 millioner kroner i en samlet investeringsrunde.

Scale-up sikrer 300 millioner kroner: Den første virksomhed som opnår licens efter nye regler

I et forsøg på at gøre kløften mindre, mellem forbrugere og detailhandlere, sikrer danske Anyday, 300 millioner kroner i gældsfunding fra et nordisk kreditinstitut og sikrer den nødvendige licens.

To iværksættere får trecifret millioninvestering: Visionen er at blive børsnoteret

Rico Andersen og Martin Hegelund rejser DKK 612 millioner til nye opkøb i en private placement-runde. I runden er blandt andet milliardforvalteren Investcorp.

Internationale investorer stod i kø for at skyde penge i dansk biotech: Henter overtegnet investering i milliardklassen

Danske Adcendo har rejst et enormt beløb i en overtegnet finansieringsrunde med en lang række internationale investorer ombord. Virksomhedens CEO ser det som en afgørende milepæl, der skal sikre udviklingen af deres banebrydende behandling af kræft.

Dansk fintech i USA er i konstant vækst og slutter året af med endnu en milliardinvestering

Finans- og aktieplatformen Public med danske Jannick Malling i spidsen sikrer ny investering på 1 milliard kroner. Det er den anden investering i milliardklassen, som det danske fintech har sikret sig.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

UGENS STARTUP: