De danske universiteter går for første gang sammen om ny, stor messe for tech og forskning

@sebastian

Otte universiteter åbner sammen dørene til Øksnehallen og ’Digital Tech Summit’ senere på året, hvor startups møder forskningsverdenen. TechSavvy.media er med som mediepartner.

Otte universiteter åbner sammen dørene til Øksnehallen og ’Digital Tech Summit’ senere på året, hvor startups møder forskningsverdenen. TechSavvy.media er med som mediepartner.

Hvordan kan al den viden og forskning, der bliver genereret på de danske universiteter, omsættes til nye, fremadstormende startups? Startups som leverer løsninger til gavn for brugerne, danske virksomheder og konkurrenceevnen i det hele taget?

Det er ét af afsættene for den nye tech-messe ‘Digital Tech Summit’, som alle de danske universiteter sammen står bag for at et samlingspunkt for den nyeste forskning og de virksomheder, der anvender og driver den digitale udvikling i Danmark og Norden.

”Sammen skal vi sikre, at Danmarks stærke forskningsposition inden for digitale teknologier bliver til forretning hos landets førende virksomheder, til vækst i små- og mellemstore virksomheder og unicorns samt fremmer innovation og startup-aktiviteter i samfundet. Det er vores vision at skabe den ledende forskningsbaserede teknologimesse i de nordiske lande, hvor udstillere, eksperter og besøgende kan mødes og diskutere de seneste teknologiske landvindinger, matchmake og finde nye samarbejdspartnere – eller bare blive inspireret, lære og få nye gode ideer,” siger Mark Riis, Head of Innovation på DTU Compute, som er blandt arrangørerne af messen.

>> Det er gratis for studerende og startups at deltage på Digital Tech Summit. Billetter findes her. <<

Digital Tech Summit 2021 afholdes for første gang den 30. november og 1. december i Øksnehallen og DGI-Byen i København, TechSavvy.media er med som mediepartner – og mere end 100 startups har allerede tilmeldt sig.

Hovedtalere i verdensklasse

Digital Tech Summit regner med at få besøg af 5.000 deltagere, som kommer til at møde landets bedste forskere, unge digitale talenter, teknologiledende virksomheder og ikke mindst de mest innovative tech-startups.

Konferencens hovedtaler og keynote er EU-kommissionens ledende næstformand Margrethe Vestager, der vil dele sine visioner for et stærkt europæisk digitalt lederskab gennem målrettede forsknings- og teknologisatsninger, særligt med fokus på hvordan vi udvikler og anvender AI.

Derudover kommer man til messen blandt andet også til at kunne møde topforsker Serge Belongie fra Cornell University i New York, André Rogaczewski der har stiftet Netcompany og Troels Ørting Jørgensen fra World Economic Forum. Hele programmet er netop blevet offentliggjort, og kan findes på messen website.

Målet med Digital Tech Summit er, at både store og små virksomheder kommer tættere på forskningsverdenen og drager direkte gevinst af de mange nye teknologier, der udvikles i disse år. Også med et samfundsmæssigt mål om at løfte virksomhedernes konkurrenceevne og digitale muligheder gennem mødet med den nyeste viden fra universiteterne.

 


Fakta: Hvad er Digital Tech Summit?

  • Digital Tech Summit 2021 er Danmarks samlende udstillingsvindue for digitale teknologier og mødested for stærke forskningsmiljøer, teknologiførende virksomheder og start-ups.
  • Digital Tech Summit forventer deltagelse fra 5.000 besøgende, 1.000 virksomheder, 150 start-ups samt over 300 indlægsholdere fordelt på 70 konferencesessioner. Konferenceprogrammet for de faglige sessioner er netop blevet offentliggjort.
  • Digital Tech Summit 2021 åbner dørene for publikum den 30. november og 1. december 2021 i Øksnehallen/DGI-Byen i København.
  • Partnerne bag Digital Tech Summit tæller Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet samt IT-Branchen og Teknologiens Mediehus.
  • TechSavvy.media er mediepartner på Digital Tech Summit og kommer til at sætte fokus på startups – blandt andet med et magasin på messen.

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY