Mens fintech-startups udfordrer bankerne og bringer ny innovation til sektoren, lover blockchain-virksomheder at ændre spillereglerne fundamentalt med ’Decentralized Finance’.

Challenger-banker og fintech-virksomheder har uden tvivl gjort hverdagen nemmere og billigere for forbrugere takket være et væld af innovation. Men ifølge Rune Christensen, stifter af blockchain-projektet MakerDao, kommer de store forandringer først, når Decentralized Finance (DeFi) slår igennem.

”Neobanker har egentlig taget det nuværende bankparadigme, der har eksisteret i 80 år, og givet det en ny indpakning. Det har selvfølgelig været godt for forbrugerne og været med til at skabe fornyelse i industrien, men det er begrænset hvor meget innovation, man kan opnå ved kun at ændre på indpakning. Det er der, hvor blockchain kommer ind. I stedet for at starte med indpakningen, starter vi med at bygge indmaden op fra bunden af,” siger Rune Christensen, Founder af MakerDAO.

MakerDao er en af de første DeFi-projekter baseret på blockchain. Egentlig vil projektet skabe de samme finansielle produkter, vi kender – fx overførsler, lån og opsparing. Forskellen ligger i infrastrukturen. Hvor lån idag udstedes og styres af en bank, er MakerDao’s infrastruktur distribueret decentralt, så ingen fond eller virksomhed – heller ikke MakerDao selv – kan bestemme over den.

”MakerDao er en grundlæggende innovation af infrastrukturen – og fordi man genopbygger den, kan man også gøre brugeroplevelsen anderledes og bedre,” siger Rune Christensen.

En stabil valuta med indlånsrente

Sammen med en hær af lignende blockchain-projekter er MakerDao i gang med at skabe en åben, verdensomspændende infrastruktur for finansielle services – baseret på internet og blockchain og uden afhængighed af mellemmænd.

MakerDaos første store bidrage til DeFi-bevægelsen er kryptovalutaen Dai, som er en såkaldt stablecoin, hvis værdi svarer til én dollar. Prisen holdes stabil af bagvedliggende værdier i form af kryptovalutaerne Bitcoin og Ethereum samt amerikanske dollars – alt sammen styret af digitale, programmerede kontrakter, som varetages af den decentrale blockchain. Det kan lyde avanceret, men egentlig er det ret simpelt:

“Det fungerer som kontanter på internettet med en stabil værdi.”

”Det fungerer som kontanter på internettet med en stabil værdi. Andre decentrale finansløsninger bruger det som deres ‘unit of account’, som de kan bygge løsninger ovenpå,” forklarer Rune Christensen.

Med 500 officielle integrationspartnere (og flere tusinde uofficielle) er MakerDao’s stabile kryptovaluta godt på vej til at blive en grundsten indenfor DeFi. Cirkulationen af Dai er steget fra 50 til 440 mio. dollars siden 2017 – som holder stabile af værdier for ca. 1,4 mia. Dollars.

Én af de finansielle services, som er bygget ovenpå MakerDao, er udviklet af projektet Compound, som lader brugerne få renter på de mest populære kryptovalutaer. I øjeblikket er renten på Dai tre procent.

”Det er bygget ind i valutaen, at man kan få en meget stabil indkomst via udlån. I det traditionelle system går lån igennem mange mellemmænd, inden man får renten fra banken. Men fordi Dai er bygget på moderne blockchain-teknologi, går pengeflow direkte fra dem der holder Dai, til dem der låner Dai,” forklarer Rune Christensen.

Kobles til det eksisterende system

Indtil videre har blockchain og kryptovaluta i høj grad levet en tilværelse ved siden af det etablerede, finansielle system. Vi kan endnu ikke kan købe en kop kaffe i den lokale café direkte med bitcoins, men kryptovaluta og tilhørende DeFi-løsninger bliver brugt i andre – og vigtigere – sammenhænge, siger Niklas Nikolajsen, som er stifter af Bitcoin Suisse, der udvikler kryptofinansielle services.

”De unbanked er allerede banked – de ved det måske bare ikke endnu. Men i dag kan du købe dig en brugt smartphone for 5 dollar, sælge din ydelse som webudvikler og både sende og modtage betalinger via kryptovaluta uanset om du sidder i Danmark eller på Congo-floden. Og det er jo fantastisk smukt. Det etablerede finansielle system har dømt store dele af verdens befolkning ude, men Bitcoin spørger ikke hvem du er – det er baseret på matematik og kryptering,” siger han.

Borgere i blandt andet Argentina og Venezuela har vekslet deres lokale valuta til stabile kryptomønter som Dai for at undgå hyperinflation. En service landets etablerede banker ikke kan hjælpe den brede befolkning med.

Derfor mener Niklas Nikolajsen også, at der er brug for en rampe til at forbinde krypto og traditionel valuta gennem etablerede banker. Hans virksomhed Bitcoin Suisse er selv sådan en rampe – og den har netop rejst 311 mio. kroner og ansøgt om banklicens i både Liechtenstein og Schweiz.

Niklas Nikolajsen, Bitcoin Suisse-Gruender und Co-CEO & VR-Praesident am 24. Oktober 2018 in Luzern.

Et globalt og neutral system

DeFi bærer altså et løfte om at blive et verdensomspændende økonomisk system – distribueret decentralt og uden behov for mellemmænd. Sådan et globalt system kan kun lade sig gøre, hvis ingen har magten over det, mener Rune Christensen. Det skal nemlig være neutral, så ejeren ikke kan lukke det ned, hvis han bliver sur på naboen.

”Der er ikke nogen virksomhed der styrer MakerDao. Ingen person eller virksomhed har admin-adgang til systemet. Det er helt transparent og styret af et fællesskab af de folk, der bruger det og har sat penge i at forsikre systemet. Det betyder, at det er en platform, der grundlæggende eksisterer for sine brugere. Det har ingen ejere i traditionel forstand. Det gør det meget mere sikkert og realistisk at skabe et globalt netværk, fordi ingen central institution kan bestemme over det,” siger han.

“Så kan de smarte, programmerede kontrakter godkende eller afslå dit lån på 10 sekunder.”

Det betyder også, at alle kan koble sig til de decentrale finansnetværk og bruge dem til at udvikle nye produkter på lige vilkår, hvilket har potentiale til at skabe en hidtil uset fragmentering af bankforretningen:

MakerDao skaber den stabile internet-valuta, som andre kan bygge på. Et andet decentralt projekt specialiserer sig i at fastslå værdien af ejendomme og oversætte juraen til blockchainen. Og pludselig har brugerne mulighed for at tage et lån i boligen meget effektivt – måske gennem et tredje, decentralt projekt.

”På den måde kan du tage et lån med dit hus som sikkerhed på blockchainen, ligesom du tager et lån i banken i dag. I stedet for at skulle snakke med en person bag kassen i banken og underskrive alle mulige papirer, er det bare et program, som kører på blockchainen, man giver en kommando. Så kan de smarte, programmerede kontrakter godkende eller afslå dit lån på 10 sekunder,” siger Rune Christensen.

Industrien skal genopfinde sig selv

Målet for DeFi-bevægelsen er altså at bygge traditionelle, finansielle services på blockchain, så de bliver billigere, mere effektive og tilgængelige for brugere i hele verden.

”Jeg tror, det kan betyde rigtig meget for finanssektoren. Man kan spare rigtig mange penge og gøre tingene hurtigere og meget mere smooth. I dag er der jo kæmpe forskel på, om du overfører til Danmark eller Kina, men fordi valutaen er digital og global fra start på blockchainen, er den grænseløs. I fremtiden vil det blive muligt for bankerne at udnytte den effektivitet og hastighed gennem blockchain,” siger Rune Christensen fra MakerDao.

Egentlig forventer han ikke, at det vil betyde store forandringer for de services, brugerne oplever. Infrastrukturen er bare en anden – og ovenpå den kan de selv sammensætte de finansielle services, de har brug for. Og Niklas Nikolajsen fra Bitcoin Suisse ser det på nogenlunde samme måde:

”Det kommer til at snige sig ind, men vi kommer til at opleve det på samme måde, som vi oplever plastik i dag: Vi tænker ikke over det, selvom det har en massiv indflydelse på vores liv. Sådan bliver det også med blockchain – også selvom du ikke tager et aktivt valg. Ingen vil om 15-20 år tænke over, om det er kontroversielt eller ej,” mener han.

“Selvom vi nu glæder os til at få banklicens, så tror jeg da godt, vi kan levere den licens tilbage om 10 år – det er jo gammel teknologi.”

Det kan dog meget vel betyde, at mange mellemlag vil forsvinde. Blandt andet tror han, at det vil ramme hans egen virksomhed:

”Vores centraliserede services kommer under pres fra DeFi. Hvorfor skulle du lave et bitcoin-lån hos os, og så håbe på det er sikret, hvis du kan få det gennem en smart contract, som er kryptografisk sikret og bliver udbetalt med det samme?,” spørger Niklas Nikolajsen.

Han mener stadig, at der vil være brug for finansielle virksomheder, for selvom man kan agere sin egen bank, er der mange tilfælde, hvor man ikke har lyst til det. Men i den proces skal store dele af den finansielle sektor genopfinde sig selv – også Bitcoin Suisse.

”Oprindelig var vi jo en sidegadevekselerer, hvor folk kom og købte for 500 kroner bitcoin – men vi er blevet noget andet siden. Selvom vi nu glæder os til at få banklicens og komme i gang med næste skridt på rejsen, så tror jeg da godt, vi kan levere den licens tilbage om 10 år – det er jo gammel teknologi,” siger han.

På fællesbilledet er der udover grundlægger og direktør, Rune Christensen – Gustav Arentoft, forretningsudvikler og Søren Peter Nielsen, produktchef.

 

Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:

Ageras vil skabe det ultimative finansielle cockpit for små virksomheder