Danske Cogo, der hjælper brugere med at finde og sammenligne el-løbehjul, cykler, scootere og biler i de fleste europæiske storbyer, har fået nye investorer med på vækstrejsen. Med den nye kapital er målet at udvide markeder og levere nye tjenester.

Det går godt på det europæiske deletransport-marked, der i dag vurderes til omkring 500 milliarder danske kroner og forventes at vokse til 1.500 milliarder danske kroner i 2030.

Læs også: Cogo er Europas største platform for deletransport efter opkøb af eScoot

Særlig for det københavnske startup Cogo, som med succes har rejst yderligere 6 millioner kr. i finansiering med både nye og nuværende investorer. Det betyder, at virksomheden til dato har rejst i alt over 14 millioner over to finansieringsrunder. Og det vækker begejstring.

“Vi har vækstet hurtigt i Europa og har indsamlet data fra næsten 1 million brugere i mere end 100 lande, så vi har en god fornemmelse for hvad brugerne vil have. Vi er meget glade for, at vi har sikret os yderligere finansiering til at sætte skub i vores produktudvikling og opnå det fulde potentiale af deletransport-industrien,” siger Robin Eriksson, medstifter og CEO i Cogo.

Cogo blev grundlagt med et ønske om at bekæmpe barrierer for at vælge deletransport til og gøre det nemmere for brugerne at bruge de grønne mobilitetsformer. Siden lanceringen i juli 2020 er Cogo blevet den førende aggregator for deletransport i Europa, og inkluderer 250 forskellige operatører i 700 byer, herunder København, Berlin og Paris.

Nye investorer

De nye investorer er Morph Capital, EIT Urban Mobility, ledende direktører fra Valtech/eCapacity og eTraveli (Per Rasmussen, Sven-Eric Nilsson, Andreas Petersson og Johan Elwin), samt tidligere investorer som PreSeed Ventures og momondos tidligere administrerende direktør Pia Vemmelund.

“Vi er imponeret over, hvor langt Cogo er kommet på så kort tid, og vi elsker deres team og eksekvering. Vi har en personlig oplevelse og forståelse af det problem, de løser, er vi meget glade for at forene kræfterne og støtte deres mission om at forbedre verdens byer,” fortæller Yngvi Karlson, General Partner i Morph Capital.

Også de tidligere investorer er tilfredse med udviklingen.

“Da vi foretog vores første investering i Cogo for 1,5 år siden, var det fordi vi så et team der ikke kun havde en stærk passion for at løse et problem, der er påvirker vores samfund på så mange forskellige måder, men som også havde også en unik konstellation af erfaring og knowhow,” siger Alexander Viterbo-Horten, General Partner i PreSeed Ventures’ fond, PSV Tech01.