Tilhænger af blockchain-teknologien lover, at den vil føre en økonomisk revolution med sig. En revolution på størrelse med internettet. Vi har lavet en gennemgang af, hvad der gør potentialet så enormt – og prøver ikke at fortabe os i tekniske detaljer.

Read the article in English here.

Kryptovalutaer og ikke mindst blokkæder – også kaldet blockchains – er alle vegne. Bitcoin vil være en global valuta uden nationalbank, Mærsk og IBM vil spare milliarder af kroner i shippingindustrien ved at bruge blockchain-teknologien, og de europæiske banker i R3-konsortiet er ved at udvikle deres egen blokkæde, så de kan spare penge på overførsler mellem bankerne.

”Jeg tror, at blockchain er meget større, end folk indser. Folk tosser rundt med det på bitcoin-niveau, de lidt smartere er på Ethereum-niveau, men når du forstår, hvad blockchain er, så indser du, at blockchain bogstaveligt talt kan styrte Amerika, Kina og USA. SÅ kraftfuld er den,” siger den rapkæftede superiværksætter Gary Vaynerchuck i et videoklip.

Løfterne om teknologiens formåen er mildest talt enorme. Så lad os prøve at gennemgå, hvorfor teknologien er så hypet – uden at snakke om ‘hashrates’, ‘blocksize’ og ‘kryptografiske nøgler’.

Et internet, der kan håndtere værdier

Inden vi kaster os ud i blockchain-revolutionen, skal vi kigge tilbage på den digitale revolution. Den gjorde det nemt at lave kopier og dele information. Med et enkelt copy/paste har du en kopi af dit billede, en film eller den billet, du skal huske at printe til Roskilde Festival.

Men hvis en kopi af din Roskilde-billet ender i de forkerte hænder, kan den printes og bruges inden du får glæde af den – eller hvis festivalen ikke har styr på sit billetsystem, kan I begge bruge den samme billet, men så bliver festivalen snydt. Og det problem kan blokkæden løse.

”For første gang i verdenshistorien har vi et stykke data, som kun én person kan eje, og alle kan sende til hinanden uden en mellemmand. Det er det, der er helt utroligt med bitcoins”, forklarer den danske finanspirat og bitcoinmilliardær Niklas Nikolajsen, stifter af Bitcoin Suisse, til TV2.

Blockchain-teknologien kan håndtere digitale værdier på en måde, som ikke tidligere har været mulig. Teknologien holder styr på, hvem ejeren af værdien er – hvad enten det er en Bitcoin eller Roskilde-billet, som er registreret i en blockchain.

Hvis billetten til festivalen er i blokkæden, er det muligt at se, hvem der ejer den pågældende billet. Den eksisterer kun ét sted. Sælger du den på Den Blå Avis og overfører billetten til køberen, vil han kunne være sikker på, at du ikke selv går ind og forsøger at bruge den.

Mining: Computerkraft der validerer netværket

Blockchain er altså en database. En database som kan holde styr på Bitcoins, Roskilde-billetter eller noget helt tredje. Det enestående ved blockchain-teknologien er, at den som database kan sikre, at værdier kun kan eksistere ét sted. Og ikke mange steder på samme tid.

“At eje bitcoins betyder, at der findes en gigantisk, offentlig liste over alle konti og alle transaktioner, som nogensinde er blevet lavet med Bitcoin. Når du køber Bitcoin, så er alt de gør at putte dig på den liste,” forklarer Alex Goldman, som er vært på podcasten Reply All.

Hvis du har hørt om Bitcoin og blockchain, har du formentlig også hørt om minere. En miners opgave er at lægge computerkraft til blockchainen, som bruges til at vedligeholde den store liste med alle overførsler og konti. Til gengæld for ulejligheden bliver minerne belønnet i form af en sjat bitcoins.

Og hvis billedet af minearbejdere forvirrer dig, kan du måske bedre forholde dig til denne forklaring:

“Jeg ser mere miners som “validators”. De graver ikke i en mine, men validerer hele det underliggende blockchain-netværk”.

Ordene er Michael Jacksons, og de faldt i det danske radioprogrammet Elektronista. Han er tidligere Skype-profil og bestyrelsesmedlem i Blockchain.com.

Netværket af minere er fordelt over hele kloden, og det giver samtidig fordelen ved et decentralt netværk. De hjælper hinanden med at holde styr på den store database. Dermed er der ikke én virksomhed, der bærer det overordnede ansvar for sikkerheden – modsat netbanker eller almindelige webservere.

I stedet holder minerne øje med hinanden, så der hele tiden er enighed om, hvordan den store database skal se ud. Og gennemsigtigheden i systemet betyder, at de allesammen kan se al den data, der nogensinde er skrevet på den store liste i blokkæden.

Det betyder, at hvis en miner forsøger at ændre i noget af den data, som allerede er skrevet på listen, vil alle de andre opdage det. Derfor kan en enkelt miner ikke overføre 1000 bitcoins til sig selv – som man i værste fald kunne forestille sig kunne ske i en netbank med en central database.

Det giver en indbygget tillid i teknologien, så man ikke behøver bekymre sig om manipulation med antallet eller kopiering af Bitcoins eller Roskilde-billetter. Teknologien gør det til et grundvilkår, at det ikke kan lade sig gøre.

Indbygget tillid fjerner mellemmanden

Nu tænker du måske, at det er længe siden, vi med netbanken eller Paypal fik de digitale pengeoverførsler. Men for at vi kan overføre pengebeløb til hinanden med de gamle teknologier, skal der være en mellemmand, der sørger for, at tingene går, som de skal.

Det kan være Visa, der hjælper supermarkedet med at tjekke, om jeg har penge på mit kreditkort, inden de pixelerede bogstaver skriver “godkendt” på terminalen, og jeg får lov at tage min frosne kylling med hjem.

Det smarte ved blockchain-teknologien er – og nu kommer vi til det store perspektiv – at teknologien har indbygget tillid. Betaler jeg med bitcoins, behøver supermarkedet ikke bede Visa tjekke transaktionen: Jeg sender pengene direkte til supermarkedet, ganske som med gamle kontanter. Teknologien sørger for, at det kun kan ske, hvis jeg har pengene på kontoen.

Det store potentiale i blokkæden er altså ikke alene, at den gør det muligt at overføre værdier over landegrænser – lynhurtigt og med minimale gebyrer. Nøglen til det store potentiale er, at blokkæden kan skære alle mulige mellemmænd fra. I stedet for en tvungen tillid til, at Visa (eller Paypal eller Western Union eller Swift) fragter pengene sikkert fra a til b mod et gebyr, kan vi nu sætte vores lid til, at teknologien – blockchainen – gør det sikkert.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.