You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

”Det at få nogen, der sætter sig ned og virkelig vil hjælpe en, det er meget værd”

CEO i DigitalLead, Henrik Aarestrup. Foto: Lise Rødbro
@Redaktionen

Den nationale klynge for digitale teknologier, DigitalLead, rådgiver og guider hver dag startups og scaleups om alt fra pitchdeck og prissætning til forretningsforståelse.

Den nationale klynge for digitale teknologier, DigitalLead, rådgiver og guider hver dag startups og scaleups om alt fra pitchdeck og prissætning til forretningsforståelse.

This post is also available in: English

Startuprejsen kan være hård. Derfor kan det som stifter være guld værd at få støtte til de udfordringer, man møder på sin vej.

Det er udgangspunktet i acceleratorprogrammet BeyondBeta hos DigitalLead, der er Danmarks nationale klynge for digitale teknologier. DigitalLead fungerer som samlingspunkt for digital innovation og hver dag rådgiver og guider DigitalLead startups og scaleups med alt fra pitchdeck til professionalisering.

“Som medlem af DigitalLead bliver du en del af et stærkt netværk af digitale virksomheder, hvor du kan få læring, sparring og potentielt skabe kommercielle samarbejder,” fortæller CEO i DigitalLead, Henrik Aarestrup. Han fortsætter:

”Vi forbinder dig med videnmiljøer, der hjælper med at løse tekniske digitale udfordringer. Vi giver dig sparring om, hvordan man kan skalere sin virksomhed, både økonomisk og organisatorisk. Og så skaber vi kontakt til investorer og forbereder dig grundigt til mødet med dem.”

Et af de startups, der har nydt godt af støtten er den danske tech-virksomhed, Roccai, som siden stiftelsen i 2022 har skabt og forbedret digitale kunderejser vha. kunstig intelligens.

Da stifterne i den spæde opstartsfase fik behov for at rejse kapital, fik de hjælp fra DigitalLead med alt fra at gennemgå investeringsmaterialet til at formidle kontakter til investorer.

”Ingen af os tre stiftere havde prøvet at rejse ekstern kapital før. Heldigvis er DigitalLead jo vant til at rådgive et hav af startups og de kunne hurtigt fortælle os, hvor vi lå på skalaen, og hvad vi skulle forbedre ift. materiale, pitch og forretningsmodel,” forklarer Nanna Ulsøe, medstifter af Roccai.

Nanna Ulsøe medstifter af Roccai

Sidste år lykkedes det Roccai at rejse den ønskede kapital til vækstrejsen, fortæller Nanna Ulsøe, der samtidig anbefaler andre iværksættere at følge samme sti.

”Generelt synes jeg, at alle startups bør tage imod sådan et program her. Det at få nogen, der sætter sig ned og virkelig vil hjælpe en, det er meget værd. Som iværksættere er det sjældent, at man har nogen at være fælles om ens rejse og ens succes med.”


DigitalLead

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY