You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Det kræver mere end bare kolde kontanter at blive en succesfuld investor i spilbranchen

@Redaktionen

En bølge af opkøb har ramt spilbranchen men informationsmængden omkring processen er overraskende begrænset. Nordisk Games deler her deres indblik i den støtte, som spilstudierne har brug for i en konsoliderende branche.


Sponseret: Artiklen er udgivet i samarbejde med Nordisk Games.


Nordisk Games er måske ikke den ældste virksomhed i spilbranchen, men en solid historik med at yde støtte indenfor strategisk rådgivning, drift og vækstfinansiering gør dem alligevel velpositioneret til at dele deres proces omkring equity-investeringer i spilstudioer.

I følge Sofie Filt Læntver, VP for Value Creation i Nordisk Games, begynder det hele med onboarding processen: Det er afgørende at sikre, at ethvert potentielt partnerskab er det rigtige for begge parter. Udover at overveje hvilken værdi en spiludvikler kan tilføre til Nordisk Games’ portefølje, er det lige så vigtigt at overveje, hvad Nordisk Games kan bidrage med til studioet.

“Lige fra begyndelsen af processen er der en masse spørgsmål – ud over det rene, finansielle match – som begge parter skal overveje,” siger Sofie Filt Læntver, og fortsætter:

“Er vi det rigtige match for hinanden? Kan vi bygge det rette niveau af tillid, som kræves for at samarbejde? Har vi de samme mål, og deler vi det samme ambitionsniveau? Kan vi have det sjovt med at udvikle fantastiske spil og vokse virksomheden sammen?”

Sofie Filt Læntver, VP for Value Creation i Nordisk Games.

User research gjort tilgængeligt

Nordisk Games tilbyde en bred vifte af hjælp til deres portefølje-studioer, som kan få dem til at blomstre og vokse på nye måder – herunder ledertræning, forretningsudvikling, markedsresearch og adgang til et netværk af industri-partnere, som kan understøtte væksten.

Et af de mere radikatile initiativer var at bygge et state-of-the-art user research lab i virksomhedens hovedkvarter i København. Det giver studioerne i Nordisk Games-familien mulighed for at få udført research og indsamle data, som kan hjælpe dem med at udvikle nyt indhold, gameplay features, historier osv. I bund og grund for at gøre gode spil endnu bedre og minimere den kommercielle risiko.

“Jeg har set user research gøre forskellen mellem at fejle og blive en succes,” siger Jonathan Bonillas, user research manager i Nordisk Games, som har mange års erfaring med at lede user research, og fortsætter:

“Men der er stadig rigtig mange spiludviklere, som ikke gør det. Burde de? Absolut. Men gør de det? Nej – og det er ofte på grund af omkostningerne. Det er en dyr, luksus-hjælp. Vi taler om at få en række forskere samlet for at gennemgå dit spil videnskabeligt.”

Flash Bulb Games er blandt studierne i Nordisk Games – og blev opkøbt i slutningen af 2021 efter flere års samarbejde.

Tidligere var user reserach labs kun tilgængeligt for de største studioer, men Nordisk Games har givet hele deres portefølje at spilstudioer adgang til muligheden.

Hvad der så skal forskes i er helt op til det enkelte studio. Researchen kan begynde på ethvert stadie i udviklingen – fra pre-concept ideér til hvilke features, der skal være i en forsættelse til et eksisterende spil og live-testing af multiplayer-elementer eller DLC’er.

“Hver undersøgelse er skræddersyet til udviklerens specifikke behov,” siger Jonathan Bonillas. “Vi kan lave undersøgelser baseret på kerne-mekaniker og features i et spil, hvor vi vil stille spørgsmål som ‘er det sjovt og engagerende? Hvad synes du om en specifik feature?’. Eller det kan være, at udviklerne overvejer at introducere en ide til spildesignet, som de ikke ved, hvordan spillerne vil reagere på, så vi vil udføre den market reserach, der giver dem svaret gennem data.”


Om: Nordisk Games

  • Nordisk Games blev stiftet i 2016 og gennemførte sin første investering i januar 2017.
  • Siden da har virksomheden budt yderligere syv spilstudioer velkommen i familien, som de hjælper med at vokse ved at styrke deres værditilbud.
  • Nordisk Games investerer i spiludviklere med inventionen om at arbejde med dem på lang sigt.

Har det langsigtede fokus

Nordisk Games hjælper studioerne i porteføljen med at forløse deres kreative potentiale ved vidensdeling om lederskab, data, forretning og kultur. Ved at gennemføre den tilgang sammen med de rigtige partnere er forventningen at få lange, succesfulde relationer, som fører til de bedste spil i verden – og forhåbentlig et kommercielt overskud undervejs.

“I dag har vi et bredt support-katalog på en række områder, og vi arbejder i øjeblikket på at skabe flere Labs indenfor Market Research, intellektuel ejendomsret og selv-udgivelse,” siger Sofie Filt Læntver.

Spilbranchen er i gang med en konsolidering, hvor spillerne bliver større. Alligevel er Nordisk Games tilfredse med at side på passagersædet – uden at det betyder, at man læner sig tilbage og lader studioerne udføre alt arbejdet.

“Jeg tror – og det siger jeg med stor respekt – at mange udviklere er bange for, at en investor kommer ind og overtager ved at ville tage alle de store beslutninger. Sådan gør vi ikke. Hvis ikke vi stoler på, at vores partnere gør arbejdet bedst, hvorfor så overhovedet investere?”

FREE E-PAPER:
Get our magazine "Games as a Business"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY