You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Digital dagligvarebutik sikrer første investeringsrunde

Jannik Haargaar, direktør for Foody.
Det bæredygtige onlinesupermarked, Foody, har netop sikret sig sin første investering fra bl.a. medlemmer af Keystones. Nu sigter virksomheden, der leverer dagligvarer ved hjælp af el-cykler, efter endnu mere vækst.

At tage kampen op mod Wolt, Gorillas og Nemlig.com. Men det har ikke afskrækket det bæredygtige onlinesupermarked Foody, der netop har rejst en ekstern investering til at fortsætte væksten.

Foody har blandt andet haft held med at udvikle deres egen AI-baserede logistikmotor, investeret i en helt ny IT-platform og en “Dark Store”, som er et moderne lager beliggende på Nørrebro. Og det har skabt fornuftige resultater.

“Vi har oplevet en enorm interesse for vores koncept i den korte tid, vi har eksisteret, og vi har vækstet med 78% (CAGR) kvartal for kvartal,” forklarer Jannik Haargaar, direktør for Foody.

På trods af den store konkurrence er virksomheden lykkedes med at få budde, pakkere og indkøbere til at gå op i en højere enhed. I dag leverer dagligvarebutikken inden for en time i de største danske byer.

Kommet på verdens største crowdfundingplatform

For at støtte virksomhedens vækst er kapital afgørende, og derfor startede Foody i 2022 deres første eksterne investeringsrunde.

“Det var oplagt for os at bruge Keystones i stedet for at opsøge investorer individuelt,” siger CEO Jannik Haargaard.

Foody var også i kontakt med andre investornetværk, og i samarbejde med en eksisterende investor og en investor fra Keystones lykkedes det at lukke en investeringsrunde.

I forlængelse af den succesfulde finansieringsrunde fortsætter Foody acceleration via yderligere vækstkapital. Foody er netop blevet accepteret på verdens største crowd-investeringsplatform Seedrs.

UGENS STARTUP: