You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

DigitalLead: Cybertruslen er både en risiko og en mulighed for dansk erhvervsliv

@Redaktionen

Klyngeorganisationen DigitalLead vil fremme cybersikkerheden og forløse det danske vækstpotentiale på området. Ambitionen er, at det danske samfund skal stå stærkere over for den stigende trussel fra cyberkriminalitet.

Klyngeorganisationen DigitalLead vil fremme cybersikkerheden og forløse det danske vækstpotentiale på området. Ambitionen er, at det danske samfund skal stå stærkere over for den stigende trussel fra cyberkriminalitet.

This post is also available in: English

Cybertruslen mod Danmark er høj og hver dag angribes virksomheder og offentlige myndigheder. 

I Cyber Hub by DigitalLead har man samlet et stærkt økosystem af virksomheder og vidensinstitutioner, som hver dag arbejder på løsninger, der kan tage kampen op mod de kriminelle. 

”Lige nu ser vi en verden præget af global ustabilitet og det sætter sig i trusselniveauet, der ifølge Center for Cybersikkerhed er meget højt. Her skal vi hele tiden være på forkant og sørge for, at vi i Europa understøtter virksomheder, der kan opbygge de nyeste kapaciteter inden for cybersikkerhed, så erhvervslivet kan opruste deres sikkerhedsniveau. Vi skal samtidig turde tale om risikoen, så det er top of mind hos erhvervslivet” forklarer Henrik Aarestrup, direktør i DigitalLead.

Henrik Aarestrup direktør i DigitalLead

Her skal man hele tiden være på forkant og i DigitalLead samler og deler de den nyeste viden og faciliterer netværk, så virksomhederne kan finde partnere, investorer og medarbejdere. Ligesom DigitalLead også formidler funding og sparring, hvis en løsning skal løftes fra idé til produkt.

“Både nu og i fremtiden vil startups ofte være dem, der får de nyeste idéer og skubber til de tekniske grænser”

Henrik Aarestrup, direktør i DigitalLead

”Der vil altid være lidt katten efter musen, når det handler om cybersikkerhed. Både nu og i fremtiden vil startups ofte være dem, der får de nyeste idéer og skubber til de tekniske grænser. Det presser samtidig de større cybervirksomheder og er med til at løfte konkurrenceevne hos såvel de store som små,” fortæller Henrik Aarestrup.


DigitalLead

  • Klyngeorganisationen har +300 medlemmer og er samlingspunktet for ny viden, samarbejde, innovation og vækst.
  • Sidste år overtog DigitalLead den danske hub for cybersikkerhed, Cyber Hub. Det skete blandt andet for at imødekomme den stigende trussel om cyberangreb og de medførte erhvervsmuligheder.

Ifølge en analyse af IRIS GROUP er cybersikkerhed et af de udviklingsområder indenfor de digitale erhverv med de største økonomiske fremtidsudsigter og synergipotentialer godt hjulpet på vej af regulering som NIS2-direktivet, der stiller endnu større krav til virksomheders cybersikkerhed. 

Hos DigitalLead oplever man på samme måde både en stigende efterspørgsel efter cyberløsninger, men også et stigende antal iværksættere, der ser mulighederne for at skabe forretning på ryggen af det høje trusselsniveau. Det er på ingen møde overraskende for cyberangreb kan underminere den enkelte virksomheds forretning. 

Vi ser et stort markedspotentiale, for det gået op for mange virksomheder og offentlige institutioner, at truslen er allestedsnærværende. Derfor efterspørger de i høj grad løsninger, der kan gøre dem modstandsdygtige overfor cyberangreb. Så der er rig mulighed for at udvikle og afsætte løsninger og her er vi i DigitalLead ofte med til at skabe den første dialog,” siger Henrik Aarestrup.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY