Martin Thorborgs Dinero er igang med at udvikle en kunstig intelligens løsning, der skal hjælpe iværksættere med finanserne.
Regnskabsprogrammet, Dinero, udvikler lige nu en virtuel CFOCFO betyder Chief Financial Officer og er den øverste ansvarlige for en virksomheds økonomi og finansielle strategier. CFO’en spiller en central rolle i vir More. I første omgang har de allerede skabt en løsning, der gør det lettere for deres kunder at tilgå e-boks.
Det skriver ITwatch i dag.
Men det er kun første skridt på vejen. Målet er at den kunstige intelligens skal kunne skabe et komplet overblik over finanserne.
“Når den virtuelle cfo er færdigudviklet, får iværksætterne en personlig assistent, som hele tiden har overblikket over risici, indtægter, udgifter og virksomhedens generelle økonomiske tilstand,” skriver selskabet ifølge ITwatch.
Flyt tid administration til forretning
Martin Thorborg er stifter af Dinero, og han håber at den nye løsning kan hjælpe iværksættere med at fokusere på forretningen i stedet for excel.
“Den skal også kunne agere i forhold til situationen. Hvis du fx har sendt tre fakturaer, som har overskredet betalingsdatoen, så spørger den virtuelle cfo dig, om den skal sende rykkere. Det bliver en intelligent cfo, så iværksætterne kan flytte deres tid fra administration til forretning,” siger Martin Thorborg ifølge ITwatch.