Discovery: Hvad bliver det næste?

Discovery: Hvad bliver det næste?

Det danske startup-landskab har nået en modenhed, som mange kun drømte om for et årti siden. Men hvor skal vi hen herfra? Hvilken teknologi bliver den næste store vækstmotor – og hvem bliver den næste unicorn?

Det virkede nærmest som en fremtidsdrøm, da en flok danske fysikere og ingeniører satte sig for at genopfinde en ny type atomreaktor. Ideen var vild. Skulle den lykkedes krævede den første og fremmest en række nyopdagelser indenfor fysik og materialeudvikling. Dertil skulle findes en ny vej gennem det regulatoriske landskab og ud på verdensmarkederne. Men det store potentiale – at forsyne verden med CO2-fattig strøm på den helt store skala – var så forjættende, at idéen fik liv som startup.

”At lave et startup på den her måde kræver en stor mængde uerfarenhed. Med den viden, jeg har i dag, er jeg ikke sikker på, jeg havde startet Seaborg. Der er mange områder, vi skal innovere på. Fra det regulatoriske og politiske til tech-området og hvordan forsyningskæden fungerer. Men det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan lykkes – det er bare svært,” siger Troels Schønfeldt, CEO og medstifter af Seaborg Technolgoies.

Siden starten har Seaborg rejst i omegnen af 100 mio. DKK og er i dag over 100 ansatte, som forsøger at opdage løsningen på et af fremtidens store problemer ved at gå på opdagelse i ukendt territorie.

Seaborg er i gang med at udvikle en standardiseret molten salt reactor, som kan installeres i almindelige 40-fods containere. Containerne installeres på dertil indrettede skibe, som flydende kraftværker, så den samlede pakke kan sikkerhedsgodkendes og levere strøm overalt på kloden.

Trendmaskinen

For bare 20 år siden var startup et fremmedord i det danske sprog. Der var iværksættere, og nogle af dem beskæftigede sig endda med teknologi. Men i løbet af bare to årtier er det blevet til en selvstændig startup-industri med skalerbare tech-virksomheder på tværs af brancher og industrier. 10 af virksomhederne er i mellemtiden blevet såkaldte unicorns med en værdiansættelse på over 1 milliard dollars, og startups fra de syv største klynger alene beskæftiger over 15.000 mennesker i Danmark.

Med så eksplosiv en udvikling, er det farligt at spå om fremtiden. En af dem der alligevel ihærdigt prøver, er den danske serieiværksætter og finansmand Lars Tvede. Han er nemlig ikke i tvivl om, at fremtiden tegnes af teknologiske gennembrud. Spørgsmålet er bare, hvilke teknologier der bryder igennem og hvornår. Og det er netop det han prøver at finde ud af med selskabet Supertrends.

”Når man handler på børsen, kan man på et splitsekund se alle nyheder, kursudviklinger og handelsvolumen i et dashboard, som er realtidsopdateret. Det samme er vi ved at skabe i Supertrends – bare indenfor alting; Supertrends Labs er en trendmaskine, der filtrerer støj fra og udleder de centrale trends fra milliarder af datapunkter,” siger Lars Tvede.

Trendmaskinen indsamler viden fra et væld af databaser, bruger kunstig intelligens til at læse artikler, og kombinerer al dataen med en række fageksperter, der til sammen skaber et automatisk overblik over de selskaber, individer eller teknologier, som trender inden for en given branche eller teknologi.

”Jeg ser adskillige nye teknologier hver dag, som giver en aha-oplevelse. Det gør det svært at få et overblik, hvis ikke man har et system til det. Med Supertrends kan vi følge udviklingen: Først bliver det hot investeringsmæssigt, og derefter hot kommercielt,” siger Lars Tvede.

Startups vil ofte være dem, der i første omgang gør en ny teknologi kommercielt attraktiv. De sætter teknologier sammen på nye måder og tilføjer nye forretningsmodeller – alt sammen i meget højere tempo end etablerede selskaber kan eller skal. Derfor mener Lars Tvede også, at det er særligt attraktivt at holde øje, når investorerne begynder at investere massivt i startups på et særligt område. Også selvom de unge virksomheder hverken har traction eller et færdigt produkt på markedet endnu.

”Ofte tager det 6-7 år fra at smart money begynder at investere til at startuppet reelt begynder at ændre verden med sin løsning. Hvis man er angel investor eller VC, så er det jo ens job at holde øje. Men arbejder du i etablerede virksomheder, så er det også virkelig nyttigt at have systemer til at se, hvad smart people og smart money har gang i – for hvis du først opgaver det, når det begynder at have traction i markedet, så kan det meget vel være for sent,” siger Lars Tvede.


Fakta: 7 fremtidige, teknologiske gennembrud – forudsagt af Supertrends:

  • 2023: Laboratoriedyrket kaviar kommercialiseres
  • 2024: Elbiler kan oplades under kørsel
  • 2027: En hidtil uddød art bliver genintroduceret til den vilde natur
  • 2030: Første flyvning med et 100+ passagers nulemissionsfly med brændselsceller
  • 2030: En hurtig natriumreaktor med et lagersystem af smeltet salt bliver kommercialiseret
  • 2034: Første smartphone drevet af selvopladningsbatterier
  • 2042: Første dinosaur, som ikke er en fugl, bringes til live

Økosystemet udvider sig

Et af de steder, hvor nye teknologierne reelt omsættes til kommerciel værdi, er i krydsfeltet mellem universiteterne, startups og etablerede selskaber. Et krydsfelt der har udviklet sig monumentalt i Danmark over det seneste årti: Alene på DTU er der over de seneste 20 år skabt 2.500 nye virksomheder. Det betyder dog ikke, at man er i mål med at knytte vidensverdenen og den kommercielle verden sammen, forklarer Anne Malberg Horsager, Partner Director for DTU Entrepreneurship og DTU Board Education.

Anne Malberg Horsager, Partner Director for DTU Entrepreneurship og DTU Board Education

”Skal vi opdage nye, fremtidige løsninger og få dem hurtigere på markedet, så skal vi rive nogle siloer ned mellem innivationsaktørerne: Forskning, startups og corporates. Men her mener jeg, at vi har en unik position i Norden – blandt andet fordi vi arbejder i et meget tillidsbaseret samfund og har organisationer med selvbestemmende individer, og det er udgangspunkt for at kunne arbejde i et triple helix økosystem,” siger hun.

Hun mener, at startups og scaleups såvel som den etablerede industri i endnu højere grad kan inviteres ind på uddannelser og i forskning for at få ny viden ud i virkeligheden endnu hurtigere. Men det skal ske med respekt for den forskning, der måske virker langsom i et startup-mindset, men har stort potentiale til forandring.

”Der er værdi i grundig og uvildig forskning, der er værdi i at bruge de hurtige startup-metodiker, og der er værdi i at bruge erfaringen fra corporates til at skalere gode ideer hurtigt. Øvelsen er at få de tre til at mødes og anerkende hinandens forcer. Hvis investorer, startups og corporates tør at bevæge sig ind på forskningsmiljøerne, og forskerne tør formidle deres viden i den kontekst, så har vi udgangspunktet for at skabe stor innovation sammen. Derfor er vi nødt til at skabe nye økosystemer og udbygge dem vi har,” siger Anne Malberg Horsager, og peger på blandt andet universiteternes entreprenørskabssamarbejde Open Entrepreneurship som et eksempel.

Store opdagelser kommer med risiko

Stifterne af Seaborg kommer med en fysik-baggrund på DTU. De startede med offentlig funding, og har siden fået store, private venture penge med fra blandt andet Anders Holch Povlsen. Og senest har de offentliggjort et partnerskab med det sydkoreanske rederi Samsung Heavy Industries.

Selvom den danske vækstvirksomhed stadig har lang vej i mål, er de et godt eksempel på, hvor langt en startup-idé kan komme, når der skabes forbindelser på tværs af økosystemer. Målet er i dag at levere det første flydende kraftværk, en såkaldt “power barge i 2028, som kan sikkersgodkendes centralt og derefter levere strøm til det energihungrende sydøstasien.

”Målet er det samme, som da vi startede, men vejen dertil ændrer sig. Derfor skal man være dum og uerfaren og bare kaste sig ud i det. Vores businesscase, forretningsmodel og go-to-market strategi udvikler sig lige så meget, som vores kerneteknologi,” siger Troels Schønfeldt.

Og selvom der stadig er mange opdagelser at gøre, før den flydende saltreaktor er en realitet, så ser han stadig ind i det helt store potentiale.
”Der behøver ikke være værdi, bare fordi der er risiko. Men store værdien bliver sjældent fundet uden at tage risiko,” siger han.

Seaborg har endnu ikke en færdig prototype af deres reaktor klar, men det betyder ikke, at de otte års udvikling ikke har skabt konkret værdi endnu. Blandt andet har de undervejs gjort sig nogle opdagelser indenfor energilagring i brandvarm afløbsrens (natrium hydroxid) , som er blevet til spinout-virksomheden Hyme.

FREE E-PAPER:
Get "The Danish Startup Bible"

…you will also be signed up for our weekly newsletter with the latest news and stories from the Danish startup-ecosystem!

Vi spammer ikke, og du kan altid afmelde dig igen!
Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY