Create it Real fra Aalborg har siden 2009 specialiseret sig i teknologi til 3D-print. Nu vurderer de, at markedet for alvor er klar til at tage imod teknologien, og med en kapitalindsprøjtning på 10 mio. kroner er virksomheden nu klar til at skalere.

Create it Real lancerede i 2013 verdens første real-time-processor til 3D-print – en teknologi, der kan eksekvere 3D-printning op til fem gange hurtigere end med de traditionelle printere, som findes på markedet i dag.

Platformen sælger virksomheden i dag til 3D-print-producenter i hele verden, og med 10 mio. kroner i frisk kapital fra blandt andet Vækstfonden kan Create it Real nu skalere virksomheden på flere punkter.

“I dag er vi 12 medarbejdere, og med ny kapital i ryggen får vi mulighed for en betydelig udvidelse af medarbejderstaben. Vi er stolte af at have rødder i den nordjyske Mobile Valley, og vi vil fortsætte med at udvide vores aktiviteter her i Aalborg, hvor vi søger flere kompetente og passionerede ingeniører, der vil være med til at disrupte 3D-print-industrien. Med den nye kapital kan vi skalere hurtigt og fortsætte med at være foran på udvikling og innovation,” siger Jeremie Pierre Gay, CEO i Create it Real.

Markedet er nu modent til 3D-print

Potentialet i Create it REAL er stort, mener Stig Poulsen, partner og områdedirektør i VF Venture, Vækstfondens afdeling for direkte investeringer.

”Create it Reals teknologi og forretningsmodel kan hjælpe danske og internationale virksomheder til at overkomme utrygheden og tage springet over til at benytte sig af 3D-print på sikker vis. Takket være sin krypteringsteknologi løser virksomheden de rettighedsudfordringer, som mange virksomheder frygter. Kombinationen af sikkerhed, hastighed og printkvalitet er omdrejningspunktet i virksomhedens teknologi,” siger Stig Poulsen.

Create it Real har allerede været i gang i en del år, men oplever nu at efterspørgslen på teknologien for alvor er stigende.

”Den stærke interesse vi ser fra store virksomheder i den maritime industri, som leder efter sikrede platforme, bekræfter at vores tilgang er den rigtige, og at den også vil appellere til andre industrier. Vi har efterspørgsel på større printere og metalprintere, så vi leder efter producenter, der er villige til at arbejde med os på de udfordringer og åbne ny markeder,” siger Jeremie Pierre Gay.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.