Når det man skal udvikle bogstaveligt talt er atomfysik, er vejen til markedet lang. Det er et grundvilkår for atomreaktor-startuppet Seaborg Technologies. Men fysikerne bag det uhyre ambitiøse projekt er ikke i tvivl om, at deres nye reaktordesign kan lade sig gøre. Og hvis det med funding, timing og dygtighed lykkes virksomheden, skal omsætningen om et årti tælles i milliarder.

Det begyndte egentlig som et frivilligt projekt, hvor et par håndfulde kemikere og fysikere brugte fritiden på at løse klimaudfordringen. De ville udvikle en ny og mere sikker type atomreaktor baseret på flydende salt. En omdiskuteret men CO2-venlig teknologi, der kunne bygges ind i en container, masseproduceres og sendes ud i hele verden.

”Vi var en frivillig organisation, fordi vi godt kan lide det, vi laver. Men vi kan ikke leve af at være frivillige. Hvis vi skal bygge en reaktor, så skal vi hente store beløb hjem, og ingen ligger inde med 100 millioner dollars, som de investere i en sjov ide eller en ideologisk drøm,” siger Troels Schönfeldt, der har været med til at forme Seaborg Technologies, siden det var en frivillig organisation.

I 2014 blev Seaborg Technologies anerkendt i en britisk undersøgelse af ingeniørvirksomheden Energy Process Developments. Ifølge undersøgelsen, der var udarbejdet på vegne af den britiske stat, var projektet tidens bedste bud på en ny atom-teknologi. Det var i december 2014 og det gjorde projektet til en rigtig virksomhed.

Siden er teamet vokset til 14 betalte deltids- og fuldtidsansatte, som primært lever af penge fra virksomhedens investorer og midler fra blandt andet Innovationsfonden og EU. Men de første skridt mod en mere kommerciel retning er taget.

Seaborg Technologies har i dag kontor i SingularityU Nordics campus i København.
Teamet hos Seaborg Technologies består af højtspecialiserede atomfysikere, saltkemikere og reaktoringeniører fra hele verden. ”Det har været et hyr at lære HR som fysiker, og integrationslovgivningen giver kronisk hovedpine. Men stjernespillerne står i kø for at være med på projektet, så vi har fået os et uovertruffentm internationalt hold,” mener Troels Schönfeldt.

”Vi havde en meget akademisk tilgang i starten. Vi er stadig fysikere, der sidder og regner, men nu ved vi meget mere om, hvad markedet vil have, licenseringsprocesser og så videre. Selvom vi har bevaret visionen, er vi en anden type virksomhed med et meget mere kommercielt fokus, og for første gang kører vi laboratorieforsøg,” siger Troels Schønfeldt, der blev CEO i Seaborg Technologies efter han afleverede sin Ph.D. afhandling på Risø i 2015.

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev om tech og startups

 

Ekstremt lang vej til markedet

Startups har som regel det til fælles, at de drømmer om vækst og har en god ide, som skal gøre livet bedre for os alle sammen. Men virksomhederne kommer i mange former og størrelser.

Nogle udvikler en app, som hjælper os med et specifikt problem. Andre finder på et nyt koncept, der binder forskellige teknologier sammen, som får etablerede industrier til at ryste i bukserne. Og så er der virksomheder som Seaborg Technologies, der vil bygge en atomreaktor og ændre energisektoren. Et hardware-projekt af største kaliber, som både kræver massiv, langsigtet funding og intens licensering, som gør det svært at udvikle MVP-løsninger undervejs.

“de mange store software-succeser har været med til at gøre investor-penge mere kortsigtede. Forskningsfonde tænker også mere kortsigtet og mere på software.”

“Software-startups som Facebook, Twitter og Snapchat, der har haft enormt social impact, får hurtigt succes. Derfor er software en god investering. Det er attraktivt for investorer, og de mange store software-succeser har været med til at gøre investor-penge mere kortsigtede. Forskningsfonde tænker også mere kortsigtet og mere på software. Selv i de EU-programmer, vi har fundet, som kigger på moonshots, skal man være på markedet indenfor 5 år. Problemet er, at at vi som samfund glemmer at investere i udviklingen af nyt hardware – software løser jo for eksempel ikke klimaproblemerne,” siger Troels Schönfeldt.

"<yoastmark

Seaborg Technologies har været i gang siden 2014, har lønnet folk og fået investeret i de seneste par år, men er først lige gået fra det tunge regnearbejde til de første laboratorieforsøg. Forventningen er at have den første kommercielle reaktor i gang i midten af 2020’erne, og først for alvor at bygge anlæg rundt omkring i verden i 2030.

”Hvis man virkelig vil ændre verden, så tager det både tid og ressourcer. Vestas er et fantastisk eksempel, men man skal huske, at de har fået tunge investeringer i 30 år. Det er en stor succes i dag – men kun fordi vi har lavet langsigtede investeringer i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Mange VC-fonde synes vores løsning er interessant, men de har ikke en pulje penge der passer til os, fordi tidshorisonten er for lang eller risikoprofilen ikke passer. Heldigvis er der filantroper, som er modige nok til at investerer,” siger Troels Schönfeldt.

Appelsinen skal gøres til en plantage

De fleste vil formentlig kalde det et kamikaze-projekt, at sætte sig for at udvikle en atomreaktor baseret på flydende salt. Ikke alene skal Seaborg Technologies tiltrække enorme fundingrunder og mangeårigt udviklingsarbejde ind i ligningen. De har også valgt at gøre det fra et land, hvor der traditionelt har været stærkt modstand mod alt der rimer på ‘atomkraft’.

”Jeg har nok altid været lidt af en rebel. Jeg gav lidt op på det i start 20’erne, fordi jeg ikke troede, man kunne ændre verden. Men så faldt den her appelsin ned i min turban. Så kan man selvfølgelig spise appelsinen, men jeg tænkte, at jeg kunne lav en frugtplantage ud af den,” forklarer Troels Schönfeldt.

”Vi lever på en planet, hvor vi statistisk signifikant ved, at der er menneskeskabte klimaforandringer. Vi burde være lidt mere taknemmelige for den, og vi kunne godt passe lidt bedre på den. Politikerne lader som om, problemet er løst, og den traditionelle atomkraft-industri agerer, som den skal. De skal tjene penge på det, de har gjort hidtil. Der skal ske noget radikalt nu, og det her er en mulighed for at bidrage til det. Og når man får sådan en mulighed, så er man nødt til at gøre det,” mener han.

“Det er et high risk projekt, men jeg har ikke personligt en backup plan. For mig er der ikke noget på den anden side af det her – ikke engang, hvis vi får succes.”

Med en PhD. i Nuklear og Neutron Fysik havde Troels Schönfeldt forudsætningerne for at gøre det. Og efter at have fået ”kaldet”, ser han ingen vej tilbage.

”Det er et high risk projekt, men jeg har ikke personligt en backup plan. For mig er der ikke noget på den anden side af det her – ikke engang, hvis vi får succes,” siger han.

I position til moonshot – men oppe imod Bill Gates

Med den projekt-kaliber Seaborg Technologies har sat sig selv i verden for at udføre, kommer de ikke i mål alene på at være dygtige. Der skal også en solid portion held og timing til.

Noget tyder dog på, at tiden er med virksomheden. I Kina, Indien, Canada, USA og Rusland har man investeret milliarder i at udvikle den nye reaktortype baseret på flydende salt. Her satser man på, at gennembrudet vil kommet i 2020’erne.

Samtidig er der på verdensplan skudt et par hundrede startups op, der satser på atomreaktorer, hvoraf 40-50 har fået funding – blandt andet amerikanske TerraPower, der er støttet af Bill Gates, og som angiveligt har rejst op imod en kvart milliard dollars.

En del af kernekomponenter til Seaborg fremtidige projekt: Grafit, uran og thorium.
En del af kernekomponenter til Seaborg fremtidige projekt: Grafit, uran og thorium.

”Kineserne har investeret milliarder af dollars i det her, og satser på at have første testreaktor klar i 2020. Og man kan sige mange ting om Kineserne, men de er ikke dumme. Så jeg har på fornemmelsen, at det ikke er et spørgsmål om det kan lade sig gøre, eller om det kommer til at ske. Spørgsmålet er, om vi kommer til at være med, eller det bare sker ude i verden,” siger Troels Schönfeldt.

I Europa er Seaborg Technologies et af få startups indenfor atomkraft, der har modtaget investering. For at gøde jorden yderligere, holder virksomheden sig aktiv i det globale atomkraft-community ved at lave konsulentarbejde – også uden at få betaling for opgaverne. Teamet bag den danske startup er nemlig hamrende dygtige indenfor deres felt. Selv mener Troels Schönfeldt at det er nødvendigt for klimaets skyld – og så positionerer det Seaborg Technologies godt i industrien.

”Under computerindustrien i 70’erne, var der 30-40 virksomheder der arbejdede på at udvikle de første ‘personal computers’. De var alle sammen moonshots, ligesom vi er i nuclear i dag. Men da den første computer kom i 1974, gik det super stærkt, og alle der havde en positionering vandt på en eller anden måde. Vi prøver at blive centrale i branchen, så vi er klar når gennembruddet kommer inden for nuclear,” siger Troels Schönfeldt.

Super høj risiko – super høj gevinst

Efter et par år i rollen som CEO er fysikeren ved at finde sig til rette som virksomhedsleder. Teamet er vokset sammen med investeringerne, og er for nyligt flyttet i nye og større lokaler hos SingularityU Nordic i København.

Læs også: Danske Seaborg Technologies henter millioner fra prominente navne

”Vi er endnu ikke blevet kaldt uambitiøse. Men vi har også en case, hvor der er rigtig mange penge på spil. Hvis vi får succes, kan Mærsk komme til at se ud som en lille virksomhed. Men selv hvis vi kommer på marked midt i 2020’erne, så tager det lidt længere at bygge sådan et imperium,” siger han.

Den lange udviklingstid og de enorme enheder, Seaborg Technologies skal bygge, betyder, at udfaldet kommer til at være enten-eller.

”Der har været et par unicorns i Danmark, og det skal vi være stolte af. Vi står med en lille startup, som er nødt til at blive en unicorn for at få succes. Mange iværksættere drømmer om at få en succes på 100 millioner kroner, og så ender med at drive det langt længere – men den vej kan vi ikke gå efter,” siger han.

Troels Schønfedt, CEO i Seaborg Technologies.
Troels Schønfedt, CEO i Seaborg Technologies.

Han er dog ikke så bekymret for, at de nok skal få udviklet en flydende salt reaktor, der virker. Teknologien har været prøvet fra 50’erne frem til 70’erne, men fik aldrig samme investeringer som de atomkraftværker, der leverer strøm i dag. Spørgsmålet er bare, om de kan udvikle en flydende salt-reaktor, der er kommercielt bæredygtig.

”Der er selvfølgelig nogle teknologiske risici, men der har vi backup planner som beviseligt virkede i 1960’erne. Men skal vi tilbage og bruge alle backup-planerne, er det ikke en lige så god ide kommercielt. Bare fordi det er svært, betyder det ikke, at det er umuligt. Man kan sagtens gøre svære ting, som ikke har noget potentiale. Men i dette tilfælde mener vi, at der er sammenhæng mellem den store risiko og den potentielle gevinst,” siger han.

”Vores indtægter ligger stadig 7-10 år fremme, men når vi sælger vores første produkt, er vi milliardærer. Og vi forventer selvfølgelig, at når vi har bygget én, så kommer alle rendende og vil have halvfjerds af hver.”

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev om tech og startups