You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Elbils-startup har fået over 20.000 kunder på fire år: Nu vil de også sælge strøm

Ladestandsoperatøren Zapp Mobility er stiftet i 2020 af Eric Scharnowski, CEO og medstifter Janus Broch Mols, CMO.

Startuppet Zapp Mobility træder ind på elmarkedet med datterselskabet Zapp Energy. Ambitionen er at blive det foretrukne elselskab for elbilister.

Startuppet Zapp Mobility træder ind på elmarkedet med datterselskabet Zapp Energy. Ambitionen er at blive det foretrukne elselskab for elbilister.

På bare fire år har ladeoperatøren Zapp Mobility fået over 20.000 kunder på markedet for etablering og drift af ladeløsninger til elbiler.

Nu udvider startuppet med datterselskabet Zapp Energy og træder dermed ind på elmarkedet. Ambitionen er at blive det foretrukne elselskab for elbilister.

“Vi har rigtig godt fat i de private kunder på de danske villaveje, der ønsker at eje deres ladeboks selv og samtidig få hjælp til at få refunderet elafgift. Når vi har monteret deres ønskede ladeboks, spørger de os ofte: ”Hvad så med strømmen?”. Og her synes vi hverken, at udbuddet er godt nok eller at produkterne er transparente nok. Det ved vi, fordi vi selv har været elbilsejere i årevis og har bøvlet med junglen af uigennemskuelige elprodukter. Det vil vi gerne gøre op med,” siger CEO i Zapp Mobility og Zapp Energy, Eric Scharnowski.

Elpris og elforbrug kan følges live

Zapp Energy kommer til at levere strøm særligt målrettet elbilsejere og deres husstande.

Blandt andet med en integreret app, der kan følge elpris og elforbrug live og derfor oplade elbilen, både når strømmen er billigst og når den er grønnest.

“Vi kommer til at adskille os fra andre eludbydere på markedet med 100% transparente abonnementer, uden skjulte omkostninger, skjulte spot-tillæg og gebyrer. I dag er det ikke rimeligt, at kunderne skal finansiere el-leverandørerne. Derfor kører vi med konkurrencedygtige priser uden binding og med månedlig bagudrettet fakturering for det faktiske elforbrug, som man kan følge med i live via vores app, “Zapp Energy, siger Eric Scharnowski.

Elselskabet Zapp Energy går i luften den 1. maj 2024.

UGENS STARTUP: