Fra 44 til 1.505 mio. investeringskroner på fem år. Interessen for at investere grønt er eksploderet, og både enkeltpersoner og de største fonde er med på bølgen, hvor den grønne bundlinje er blevet lige så vigtig som den finansielle.
Fra et kontor i centrum af Aarhus arbejder Morten Stahl på at rejse penge til en investeringsfond. Det tager tid, men han har også afsat både tid og penge til opgaven. For opgaven er vigtig for ham – nærmest et kald.
Fonden skal nemlig udlukkende investere i selskaber, der søger efter og udvinder naturligt forekommende brint. En billig, ikke-forurenene brinttype, som han mener kan blive en vigtig faktor i den grønne omstilling.
“Jeg forventer, at fremtidige generationer vil spørge min generation: I kendte til klimakrisen, men hvad gjorde I ved det? Jeg vil kunne give mine børn et ordentlig svar på det spørgsmål, og en af de ting jeg gør, er at tage mine penge ud af grønne aktier og istedet investere dem i klimatech-selskaber på et tidligere stadie. Det giver større risiko, men også et meget større impact- og afkastpotentiale,” siger Morten Stahl.
Han mener, at startups og deres radikale nye ideer er der, hvor de største forandringer fødes. Skal de virkelig gøre en forskel, kræver det naturligvis kapital – og helst meget af den. Derfor skal andre også have mulighed for at investere sammen med ham gennem fonden.
“At investere for klimaet føles for mig som det eneste rigtige. Det kan lyde blåøjet, men jeg mener samtidig også, at det giver det bedste afkast. Jeg ser nemlig den grønne omstilling som den største megatrend nogensinde, og det betyder, at der er enormt mange investeringsmuligheder i den. Og så synes jeg, at man som investor skal tænke over, hvad virksomhederne gør med ens penge; jeg vil hellere investere i klimatech end i en app, der leverer en pizza fem minutter hurtigere,” siger han.
Både grønt og økonomsik
Morten Stahl er langt fra den eneste investor, som har fået øjnene op for den grønne trend. Hvor venturefonde investerede 55 mio. i grønne, danske startups i 2017, har de i årets første tre kvartaler alene investeret 1.505 mio. kroner.
Tendensen er også markant hos de offentlige investeringsfonde: I første halvår af 2022 har Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond en samlet aktivitet indenfor det grønne fremtidsfondsmandat på 4.304 mio. kroner ud af fondenes samlede mandat på 10 mia. kroner.
”Der er så meget potentiale i det, og så er det er også det rigtige at gøre. Bæredygtige investeringer passer helt åbenlyst godt til en statsfond som os, fordi vi har flere parallelle formål. Det har jo vist sig, at grønne investeringer sagtens kan være finansielt gode, samtidig med at de skaber en samfundsmæssig effekt - i den her sammenhæng en klimamæssig effekt,” siger Erik Balck, der er ansvarlig for Vækstfondens direkte investeringer.
For bare få år siden investerede man med enten finansielt eller impact-afkast for øje. Den tankegang kalder Erik Balck i dag for gammeldags: I dag behøver startup-investeringer ikke at være et kompromis mellem finansielt- og impactafkast.
”Markedet er nærmest vendt på hovedet. Der er en kæmpe efterspørgsel fra forbrugere på det grønne. Det har skabt en krydsbestøvning mellem virksomhedsstiftere og kapital som gør, at vi nu har en række selskaber, som præsenterer modeller, hvor vi opnår begge dele. Der er noget sexet over virksomheder, som leverer flere afkast end det økonomiske; noget som også kan være med til at redde verden,” siger han.
Faktisk er det grønne fokus i dag blevet så indgroet, at også startups der ikke har impact som deres vigtigste agenda skal kunne redegøre for deres klimamæssige ambitioner. Et softwareselskab, som først og fremmest vil løse en kundes problem, skal også kunne redegøre for, hvor meget CO2 deres serverpark udleder – fordi kunderne efterspørger det.
På den måde synes Erik Balck ikke det ligner en trend, vi har set i investeringsmarkedet før.
”Modningen af øvrige vertikaler i økosystemet – fx fintech herhjemme – er et udtryk for, at man over årene har indarbejdet en ekspertise i, hvordan man driver og understøtter dét økosystem. Omvendt er det grønne paradigme i høj grad efterspørgselsdrevet,” siger han.
En grøn enhjørning?
Verden higer efter grønne løsninger, og det gør grøn omstilling til det mest interessante investeringsområde lige nu – med enormt potentiale.
Hos Vækstfonden holder man især øje med startups indenfor de styrkepositioner Danmark i forvejen har – blandt andet energiteknologi og fødevarer. Og selvom den nye bølge af grønne iværksættere endnu ikke er så modne som klassiske tech-startups, så er Erik Balck ikke i tvivl om, at vi inden længe kommer til at se den første grønne UnicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More.
"Jeg vil blive meget, meget overrasket, hvis ikke der kommer en grøn unicorn."
”Det er det letteste at svare på: Jeg vil blive meget, meget overrasket, hvis ikke der kommer en grøn unicorn. Det skal vi have. Danmark står helt rigtigt til det her, og som aktører skal vi jo understøtte og udvikle. På trods af de lidt sure makro-tendenser og geopolitiske udfordringer, så vil jeg godt lægge hovedet på blokken at sige: Vi kommer til at få en grøn unicorn fra Danmark.”