You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

En ny fond har på rekordtid rejst 150 millioner euro: Skal booste softwaresektoren i Nordeuropa

Lars Dybkjær, Managing Partner hos GRO

Efter blot tre måneder afslutter GRO massiv kapitalrejsning til GRO Generation I og retter nu fokus mod højvækst B2B-softwarevirksomheder i Nordeuropa.

Efter blot tre måneder afslutter GRO massiv kapitalrejsning til GRO Generation I og retter nu fokus mod højvækst B2B-softwarevirksomheder i Nordeuropa.

Med ambitioner om at finde og støtte de mest innovative B2B-softwarevirksomheder, har den store kapitalindsamling potentialet til at ændre virkeligheden for flere softwarevirksomheder i Nordeuropa.

GRO, er en fremtrædende aktør inden for venturekapital, har netop annonceret afslutningen af deres nyeste fond, GRO Generation I, med en kapitalindsamling på EUR 150 millioner. Fonden er støttet af prominente institutionelle investorer og har til formål at identificere og investere i lovende B2B-softwarevirksomheder i Nordeuropa, herunder Storbritannien og Irland.

Et fokus på fremtidens teknologi

GRO Generation I vil rette sin opmærksomhed mod virksomheder, der arbejder inden for ressourceeffektivitet, cybersikkerhed, energi og digitalisering. Det er særlig disse områder, som anses for at være afgørende for fremtidens økonomiske vækst og teknologiske innovation.

“Ved fortsat at finjustere vores fokus sigter vi mod at udnytte en bredere del af værdikæden og sikre, at vi ikke overser potentielle højvækst- og dermed højværdiinvesteringer i hele Nordeuropa. Denne strategi er designet til at berige vores portefølje og give et godt afkast til vores investorer,” siger Lars Dybkjær, Managing Partner hos GRO i en pressemeddelse.

Med lanceringen af den nye fond øger GRO deres samlede aktiver under forvaltning til EUR 1,2 milliarder, hvilket markerer en milepæl for kapitalforvalteren. Fonden vil ikke kun levere kapital, men satser på at yde strategisk støtte og brancheekspertise for at hjælpe porteføljevirksomhederne med at skalere og opnå succes på det globale marked.

GRO’s nye fond repræsenterer et vigtigt skridt fremad for venturekapital i regionen, hvor tiden vil vise, hvilke virksomheder der vil drage fordel af denne betydelige kapitalindsprøjtning.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY