This post is also available in: Danish

Oversvømmelse. Tørke. Skovbrande. Orkaner og cykloner. Smeltende gletschere. Stigende have. Ødelagt natur. Og døende dyrearter. Hver dårligdom, klimaforandringer bringer med sig, udløser nye trin i en naturlig kædereaktion.

Men flere startups er begyndt at arbejde på løsninger, der kan gøre, at vi måske kan overleve det katastrofale. Og i bedste fald rette op på skaderne.

Siden 2014 har danske FaunaPhotonics forsøgt at kæmpe imod biodiversitetskrisen. Med en avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens kan Data as a Service-startuppet registrere og monitorere frekvensen af insektarter ude i naturen. På den måde kan man med stor præcision give indsigt i biodiversiteten inden for et afgrænset område.

”Insekter giver mening at måle på, fordi de er i bunden af fødekæden. Indtil for nylig har man haft biologer til at fange insekter, tage dem med tilbage til laboratoriet og manuelt notere frekvensen af hver insekttype. Men vores teknologi installerer man blot ude i naturen og så sender den automatisk data op i skyen,” forklarer Caroline Heegaard, Marketing og Communications Lead i Faunaphotonics.

Med den data, FaunaPhotonics producerer, kan biologer, naturprofessionelle og andre fagfolk sætte ind dér, hvor det er nødvendigt.

”Registrerer man fx en stor andel af et specifikt insekt, ved vi fra forskning, at det sandsynligvis betyder en risiko for visse dyre- og plantearters overlevelse i området. På den måde får eksperterne et langt bedre billede end tidligere af, hvad der skal gøres for at genoprette diversiteten i et område,” fortæller Heegaard.

Ifølge OECD vil biodiversiteten på globalt plan falde med 10 procent inden 2050 og modne skovområder vil blive reduceret med 13 procent. Derudover regner man med, at omkring en tredjedel af den globale biodiversitet i ferskvand allerede er gået tabt og at der vil ske yderligere tab.

”Vores 2.0 censor, vi er ved at udvikle, gør det muligt at installere den langt flere steder i naturen. Den vejer 20 kg mindre og kan monteres meget lettere. Så vi håber i fremtiden på, at vores løsninger kan bruges i langt størstedelen af verden,” siger Caroline Heegaard.

Dyrene uddør

Biodiversitet og det naturlige dyreliv hænger uløseligt sammen.

De seneste tal fra Living Planet Index, som forskere ved WWF og Zoological Society of London står bag, viser, at bestandene af vilde dyr er faldet med gennemsnitligt 69 procent mellem 1970 og 2018. De tre største årsager bag er stigende udnyttelse af naturressourcer, klimaforandringer og forurening.

Men måske teknologi kan gøre en forskel. For med droneteknologi og kunstig intelligens har det aalborgensiske startup Robotto kastet sig over en lang række katastrofeområder herunder skovbrande og oliespild. Og på det seneste også truet dyreliv, hvor droneteknologien og AI’en kan genkende, monitorere og optælle vilde dyr.

”Klimaforandringerne ændrer levevilkårene for verdens dyr hurtigere end nogensinde før, og det er nødvendigt konstant at holde øje med områder og arter i særlig risiko. Det er afgørende for at kunne forvalte og beskytte dem bedst muligt. Og når vi arbejder med AI, kan vi træne den til lige præcis det, vi gerne vil identificere,” forklarer Kenneth Richard Geipel, stifter og CEO i Robotto.

Robottos droneteknologi er blevet brugt i samarbejde med WWF til at overvåge bestanden af moskusokser i Grønland og elefanter i Thailand. Endnu flere projekter er allerede planlagt og i fremtiden håber man at blive et centralt værktøj, når det naturlige dyreliv skal præserveres eller genoprettes.

”Over hele verden ser vi, at biologer simpelthen ikke har data nok. Og det er essentielt, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at genoprette dele af natur- og dyrelivet, at de professionelle har ressourcerne at afbøde tabet,” fortæller Robotto-stifteren.

Når biologer og andre professionelle kender omfanget og udviklingen i en dyrebestand, kan de løbende regulere bestanden, og dermed i sidste ende sikre artens overlevelse. Men det kræver et øget fokus på det globale problem nu og her, mener Kenneth Richard Geipel.

”Hver eneste gang vi laver de her optællinger, bliver vi overraskede over, hvor slemt det står til,” forklarer han og fortsætter:

”I gennem hele klimakrisen er det blevet klart: Mennesker kan tilpasse sig. Alle dem der lever sammen med os kan ikke.”