You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Endnu et corona-offer: Founders House lukker og slukker

Foto: Mesh Community.

Efter 10 år som et founder-fyrtårn på den danske techstartup-scene har corona-krisen nu tvunget co-workingspacet Founders House til at lukke.

Efter 10 år som et founder-fyrtårn på den danske techstartup-scene har corona-krisen nu tvunget co-workingspacet Founders House til at lukke.

Det er næsten 10 år siden, at Founders House for første gang slog dørene op til det første tech-coworking space i Norden. Siden da er hundredevis af iværksættere og startups blevet udruget i huset. Men nu har kontorfællesskabet åbnet dørene for sidste gang.

“I årevis var det Københavns første kontaktpunkt for internationale startups og investorer, og efter flytningen af skabelsen af Startup Village blev det den største koncentration af tech-startups i landet. Desværre har corona-krisen vist sig at være for stor en modstander,” skriver Tine Thygesen, serieiværksætter og medejer af Founders House, på sin Linkedin, og forklarer, at krisens indtog kombineret med eksisterende plads-udfordringer altså blev co-workingspacets endeligt

Founders House har i tidens løb været hjemsted for startups som Shape, Labster, Realm, Voi, Conferize og Astralis. Derfor bliver beslutningen om at lukke huset heller ikke taget med et let hjerte.

“Som stifter står jeg tilbage med oceaner af gode minder, men også en følelse af sorg og tab. Men jeg ønsker at gribe chancen for at takke alle. Tusindvis af mennesker har været en del af at gøre communitiet farveligt og brugbart,” skriver Tine Thygesen.

Fanget i kompensations-limbo

Mens 1.700 kvadratmeter kan lyde af meget, var det allerede inden krisen i underkanten til, at Founders House kunne drives som et profitabelt kontorfællesskab.

Tine Thygesen skriver på sin blog, at de i fire år har kæmpet for at få mere plads – uden held. Derfor har indtjening hele tiden været lige på grænsen til det bæredygtige, og derfor har corona-krisen fået projektet til at vælte. Også selvom Mesh Community, der står bag Founders House, har andre indtægtskilder at trække på.

“Under andre omstændigheder kunne tabet fra Founders House været blevet dækket af søsterselskabet Matrikel1, der blev åbnet for tre år siden. Matrikel1 er en større forretning med 7.000 m2, der næsten har været udsolgt fra første dag. Men omstændighederne på Matrikel1 er også hårde,” skriver Tine Thygesen.

Det større iværksætterhus Matrikel1 er også ramt af krisen, men her befinder man sig samtidig i et limbo mellem kompensationspakker, fordi de er vokset så markant det seneste år. Derfor har der altså ikke været overskud til at give Founders House kunstigt åndedræt.

“Matrikel1’s problem med kompensation deles af hundredevis af startups, hoteller og andre vækstforretninger. Fordi formlen, der bruges til at kvalificere til kompensation, favoriserer stabil, historisk data, er den negativt stemt mod venture-støttede eller andre vækstvirksomheder, der investerer mere, end de tjener,” skriver Tine Thygesen.

UGENS STARTUP: